Sådan hjælper du veninden efter seksuel vold

Bare inden for de seneste fem år er over 1000 voksne og børn blevet udsat for seksuel vold. Hvis de ikke får hjælp til at bearbejde overgrebet, kan de komme til at lide af blandt andet angst.

En af de store udfordringer er, at det er tabubelagt at tale om overgrebene, forklarer psykolog Naja Lyberth.

Læs også: Flere kvinder voldtages og børn krænkes seksuelt

- Som pårørende og som ven til et offer er det normalt at være berøringsangst med god grund. Vi er født med at kunne mærke andres nervesystem indefra, og hvis vi ikke er bevidste om det, vil vi blive smittet af den ramtes berøringsangst mod sine egne enorme ubehagelige kropsoplevelser og hjælpeløshed. Når vi mærker hjælpeløsheden og ubehaget inden i os, er det vigtigt at tænke på, at det er sådan offeret måtte have det inden i, og at vi faktisk har det anderledes end den ramte, siger psykolog Naja Lyberth, der har egen psykologpraksis i Nuuk.

Du skal selv være i ro
Hun opfordrer til, at man som pårørende bliver afklaret med sine egne følelser, inden man tager hul på den svære samtale med en nærtstående, der er blevet krænket.

- Det er enormt vigtigt som nærmeste til ramte, at vi så vidt muligt er rolige, nærværende, beroligende, rummelige og accepterende overfor den ramte. Hvis vi har det rigtig svært og selv er i krise over at vores eget barn, pårørende eller bedste veninde/ven har været udsat for seksuelt overgreb, er det vigtigt at snakke med andre om, hvordan man selv har det, før vi kan være til hjælp og være nærværende overfor den ramte. Når du selv er i ro, kan du lettere smitte den ramte med ro, forklarer Naja Lyberth.

Tvang gør det værre
Det er desuden vigtigt, at man går langsomt frem og ikke tvinger et voldtægtsoffer til at forholde sig til følelse, som hun endnu ikke er klar til.

Læs også: Alarmerende mange unge begår vold og voldtægter

- Det er rigtig vigtigt ikke at presse den ramte til at tale om overgreb, som den ramte ikke er klar til at tale om. Man skal aldrig presse en ramt, der er panisk, angst, vred eller er i en høj stress-tilstand til at tale om overgrebet, eller få den ramte til at afreagere i vrede. Hvis man siger til den ramte, at hun/han bare skal ud med sin vrede, angst og ubehagelige kropsoplevelser, risikerer man at retraumatisere den ramte og gøre den ramte dårligere. De enorme ubehagelige kropsfornemmelser skal udlades lidt af gangen, fortæller Naja Lyberth.

Tal den gode følelse frem
Det har også stor betydning, at man som pårørende hjælper den krænkede med at få en følelse af ro i kroppen, hvor hun eller han ikke oplever ubehag.

- Man kan let få den ramte i behagstilstand ved at få den ramte til at snakke om noget rart, den ramte har oplevet. Eller ved at få den ramte til at snakke om sin yndlingsaktivitet, sin yndlingsfarve, sit yndlingsdyr, sit yndlingssted eller få den ramte til at snakke om ressourcepersoner, for eksempel bedsteforældre, onkel, tante eller andre omsorgspersoner, som giver den ramte følelse af sikkerhed, tryghed eller følelsen af at være elsket og accepteret ubetinget, siger psykologen.

Det kræver overskud
Roen og følelsen af anerkendelse er vigtig, fordi det kræver overskud at vende tilbage til de følelse, der opstod under overgrebet, forklarer Naja Lyberth.

- Man skal opbygge ressourcer og behag inde i den ramtes krop, så der på en måde opbygges indre ressourcer til at kunne vende tilbage til noget, der er ubehageligt, og så den ramte har en følelse af jordforbindelse, samtidig med at kunne snakke om noget, der er svært uden at blive overvældet af følelser.

Psykolog Naja Lyberth har erfaring med, at netop personer, der har et godt netværk omkring sig har lettere ved at komme over det traume, som et seksuelt overgreb oftest udløser.

- Den ramte har rigtig meget brug for ressourcepersoner i omgivelserne – dem, der klarer sig bedst efter et traume er ofte personer, der har haft ressourcepersoner ud over forældrene. Det kan være bedsteforældre, onkler, mostre, fastre eller andre omsorgspersoner, som har givet den ramte følelsen af sikkerhed og tryghed.

Opbyg et netværk om ofrene
Hun opfordrer derfor til, at man indenfor det frivillige system er mere opmærksom på, at der går børn og kvinder ramt af seksuelt overgreb eller seksuel vold rundt, som mangler et netværk.

Vi skal være bedre til at hjælpe de ramte med at finde egnede ressourcepersoner, der kan give den ramte følelse af sikkerhed og tryghed igen. Der kan være mangel på ressourcepersoner i familier, men vi kan måske tænke på at etablere frivillige ressourcepersoner, der kan være ressourcepersoner for de ramte. Måske kan frivillige organisationer træde til i forhold til at finde egnede frivillige ressourcepersoner, og som samtidig kan stå for supervisionen og måske undervisningen af de frivillige personer?, lyder opfordringen fra psykolog Naja Lyberth.

Sådan hjælper du bedst et offer for seksuelle overgreb:

Sørg for, at du selv er i balance

Pres aldrig på for at få offeret til at tale

Tag den svære samtale i flere omgange, små skidt.

Skab tryghed - tal om de gode minder

Vær ikke kritisk - den ramte skal føle sig anerkendt

Skab kontakt mellem offer og andre ressourcepersoner