Hjælpen fra Danmark: Kortsigtet og usammenhængende

Hjælpen til børn, der er udsat for seksuelle overgreb, omsorgssvigt eller er truet af selvmord er alt for mangelfuld. Og forebyggelsen fungerer kun sporadisk. Det har et hav af tilsynsrapporter og rejserapporter fra MIO vist gang på gang. De der måtte have lukket øjnene for dette, kunne ikke undgå at få dem åbnet af dokumentaren 'Byen, hvor børn forsvinder', som DR sendte i foråret.

Udsendelsen medførte, at politikerne i Inatsisartut indså, at man må bede Danmark om hjælp for at løse de massive problemer. Naalakkersuisoq for sundhed, sociale anliggender og justitsvæsen, Martha Abelsen (S) har bedt kommunerne om at komme med deres ønsker til yderligere hjælp. Sidste uge kunne KNR så fortælle, hvad denne ønskeliste indeholder.

- Ligner mere af det samme

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er ikke imponeret.

- Det ligner endnu engang ren brandslukning. Indsatsen er alt for fragmenteret. Jeg savner større sammenhæng, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Fire ud af fem kommuner har ifølge KNR afleveret ønsker. Det er i vidt omfang tale om ekstra sagsbehandlere og psykologer.

- Det er jo som sådan udemærket, hvis man begynder at få styr på børnesagerne, men det løser kun en meget lille del af problemet. For nogle år siden fik man 10 millioner fra Danmark til at styrke den sociale indsats, og vi kan jo i dag konstatere, i hvor begrænset omfang det hjalp. Det der sker nu, ser jeg som mere af det samme, blot lidt større, siger børnetalsmanden og efterlyser mere sammenhæng og nytænkning.

Løfte om årgang 22 fri for overgreb

Også hos NGO'en Red Barnet mener man, at det er på høje tid, at man får styr på sagsbehandlingen. Men også her vurderer man, at det ikke for alvor vil bidrage til at forhindre seksuelle overgreb, hvilket eller er målet med overgrebspakken Killiliisa.

- Der er intet forkert i de ting man har meldt ud, man vil bede om hjælp fra Danmark til. I vores øjne er det dog langt fra nok. Vi minder om, at man med Killiliisa for godt et år siden lovede befolkningen, at den årgang, der bliver født i 2022, skal blive den første overgrebsfrie årgang, siger formand for Red Barnet i Grønland, Jonna Ketwa.

Organisationen mener, at det ikke er de gode viljer, der mangler. Men alt for få skal løfte en alt for stor opgave, lyder vurderingen og derfor skal man bede om mere massiv hjælp - både til en stor indsats her og nu, samt til mere langsigtede løsninger.

- Der er brug for massiv hjælp her og nu for at få vendt udviklingen. Der er behov for at få investere massivt i at få et stort antal fagfolk i form af blandt andet psykologer sendt til landet. Der er alt for få fagfolk til at løse opgaven, og det gælder i vores øjne også departementet for sociale anliggender.

- Hvorfor har man ikke spurgt børnene?

Børnetalsmanden anerkender, at det har været fornuftigt at spørge kommunerne om deres behov, men mener samtidigt, at det langt fra er nok, da det jo i sidste ende ikke handler om kommunernes behov.

- Hvorfor har man ikke spurgt befolkningen? Hvorfor har man ikke spurgt børnene om hvilke behov de har? Det er trods alt dem, der har brug for hjælp, spørger Aviâja Egede Lynge og henviser til, at MIO's rejserapporter netop beskriver problemerne set med familiernes og børnenes øjne. Ligeledes viser hendes erfaring, at der kan være endog meget store forskelle fra bosted til bosted når det gælder kulturen men også tabuiseringen af seksuelle overgreb.

- Jeg er meget bekymret for, at man endnu engang ikke tager højde for de lokale forskelle. Og hvis ikke man gør det, vil det ikke lykkes for alvor at forebygge seksuelle overgreb.

Behandling af krænkere

Også Red Barnet efterlyser et større fokus på forebyggelse.

- I Red Barnet er en af vores mærkesager, at der skal tilbydes en effektiv krænkerbehandling. Uden den kommer vi ikke overgreb til livs. Her er det naturligvis positivt, at naalakkersuisoq Martha Abelsen har besøgt Danmark og set på best practice. Vi efterlyser dog en klar udmelding om, hvordan og hvornår man konkret får indført en krænkerbehandling, siger Jonna Ketwa.

MIO, som blandet andet har til opgave at rådgive Selvstyret, har gentagne gange efterlyst en sammenhængende plan, der omfatter alle børn og samt alle livets aspekter. Det vil sige, at det også skal omfatte spørgsmål som skolegang, sundhed og retten til resocialisering. Ved efterårssamlingen skal der fremlægges en national handlingsplan, men den retter sig udelukkende mod udsatte børn.

- Jeg frygter, at man endnu engang primært reagerer på de meget synlige problemer. Men hvad med de mere usynlige, vi ved jo, at der er store mørketal, siger Aviâja Egede Lynge.

- Hvorfor krævede det en dokumentar?

Hun efterlyser på den baggrund ligeledes en langt mere omfattende og systematisk indsamling af data, så man langt tydeligere kan se, om der sker fremskridt eller ej. Det er den form for konkret viden, der i hendes øjne bør danne grundlag for indsatserne for at forbedre børns vilkår.

- Som børnetalsmand kan jeg godt provokeres af, at vi har masser af tilsynsrapporter samt vores egne rejserapporter. Men der skal en dokumentarudsendelse på dansk tv til, før politikerne erkender at vi behov for hjælp for at løse disse alvorlige problemer.