Annonce
Historisk få studerende stopper før tid på Universitetet
Langt færre studerende opgiver studiet før tid. Frafaldsprocenten er dykket til 8 procent i 2019 mod en procent i 40erne for blot få år siden.
Det har givet pote at fokusere på at fastholde de studerende på Universitetet med forskellige initiativer.
Annonce
Historisk lavt
Sidste år lå frafaldsprocenten på 8 og det er historisk lavt, fastslår rektor Gitte Adler Reimer til KNR.
Forklaringen på den glædelige udvikling kan skyldes flere initiativer, bliver det oplyst:
- Adgangskravene er strammet
- En mentorordning er etableret
- Coaching mod eksamensangst
- Styrket studieservice
- Kurser i akademisk dansk og engelsk
- Studieforberedende workshops
Sidste år var der i alt 714 fuldtidsstuderende.
Frafaldsprocenten de seneste fem år har været:
- 2019: 8 procent
- 2018: 21 procent
- 2017: 34 procent
- 2016: 35 procent
- 2015: 44 procent