Historisk antal ansøgere: Kredsdommeruddannelsen hitter

Ud af et ansøgerfelt på 36 er fire personer udvalgt til at blive kommende kredsretsdommere. En privilegeret situation, siger medlem af Dommerrådet

Til oktober sætter et nyt hold kredsdommerelever sig på skolebænken. De fire nøje udvalgte elever kan se frem til to et halvt års hårdt arbejde, hvor de skal forcere tre hurdler i form af to stopprøver samt den afsluttende eksamen, inden de kan skrive kredsdommer på cv’et.

Det er Dommerrådet, der udvælger de fire kredsdommerspirer og der har tilsyneladende været rift om pladserne, idet 36 personer har lagt billet ind på at blive uddannet til at lede retssager ved en af Grønlands fire kredsretter, skriver avisen AG.

Højeste nogensinde

Det højeste antal ansøgere nogensinde, ifølge formanden for Dommerrådet:

- Så vidt jeg er orienteret, er det historisk mange ansøgere, oplyser landsdommer Kirsten Thomassen til AG.

Hun glæder sig samtidig over, at flere ansøgere end tidligere har en relevant akademisk baggrund, som for eksempel samfundsfag fra et universitet.

Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du har mulighed for at købe her:

Powered by Labrador CMS