Annonce
kirke
Hidtil forgæves kamp for nyt menighedsråd
Kampen for at få etableret et grønlandsk menighedsråd i Danmark fortsætter ufortrødent.
I det seneste år har arbejdet været forgæves trods adskillige henvendelser til politikere og andre relevante myndigheder, oplyser Foreningen Den Grønlandske Menighed, der har fokus på de mange grønlændere, der er bosiddende i Danmark.
Annonce
Strategien fastlagt
Foreningen har netop holdt generalforsamling i Det Grønlandske Hus i København, hvor en ny bestyrelse blev valgt og strategien for det fremtidige arbejde tilrettelagt.
- Vi er mange fordelt over hele Danmark, som har brug for at kunne gå til gudstjenester, sjælesorg, bryllupper, begravelser og meget mere, på vores eget sprog, oplyser foreningen, der vil undersøge, hvorledes herboende grønlændere kan undervises som præstehjælpere.
Ny bestyrelse
Bestyrelsen blev sammensat og udgør:
- Henriette Berthelsen, formand
- Charlotte Nebel Pedersen, næstformand
- Bitha Metelmann, kasserer
- Helga Maqi Nielsen, sekretær
- Sofie Larsen, bestyrelsesmedlem