HHE-koncernen udvider direktionen

Carl Juhl og Helge Tang har besluttet at udvide direktionen i HHE-koncernen med Dan Sørensen Budek, der får titel af vicedirektør.

Dan Sørensen Budek forlader og bliver vicedirektør i HHE-koncernen. Agerskov Consulting

Dan Sørensen Budek, der frem til årsskiftet var medejer af Agerskov Consulting, tiltræder 1. marts og får det daglige ansvar for aktiviteterne i Heca Nuuk A/S, værtshus- og restaurationsdelen, samt økonomistyringen i begge selskaber.

Direktionen i HHE-koncernen vil således bestå af administrerende direktør Jørgen S. Bay-Kastrup samt Dan Sørensen Budek.

Heca-vicedirektør fratræder

I en pressemeddelelse fra Helge Tang oplyses det tillige, at vicedirektør Jesper Hansen, Heca Nuuk A/S, allerede tilbage i november meddelte, at han fratræder med udgangen af februar.

Jesper Hansen tiltrådte som vicedirektør i Heca Nuuk A/S medio september og nåede dermed kun at være i selskabet i cirka fem måneder. Han kom fra en stilling som chef for erhvervsafdelingen hos Grønlandsbanken.

Chefinspektør overtager Mutten

Muttens chefinspektør Kristian Balslev og hans kæreste, Anja Holm, overtager 1. marts forpagtningen af Mutten, MiniMutten og Tullemut, fremgår det også af pressemeddelelsen, hvori det også oplyses, at Krissie og Michael Winberg fortsætter deres forpagtning/leje af Esmeralda.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS