Herrnhuternes liv graves op
Små graveskeer og penselstrøg skal der til, når man graver i jord, der engang udgjorde hjem for dem grønlandske herrnhutiske menighed.
Det var fund af fjerdun, der gjorde det nemt for holdet at bestemme sig for et område, de kunne grave i for i år.
Dunet vender vi tilbage til, for en af de studerende i kultur- og samfundshistorie i Ilisimatusarfik, har fundet et stykke træ, der formodentlig var en del af vægkonstruktionen i dette hus, der tilhørte brødremenigheden Herrnhuterne, der engang boede i Noorliit i Nuuk.
Fem studerende fra kultur- og samfundshistorie, Ilisimatusarfik og Kirstine Eiby Møller, der står for udgravningen, hujer og jubler over fundet. De næste par dage bliver spændende.
- Formålet med udgravningen er at nå frem til, hvordan livsforholdene var for den grønlandske herrnhutiske menighed. I nogle skrifter står der, at herrnhuterne havde et kummerligt og hårdt liv, mens andre skriver om, at de havde det så godt, som de kunne. Ved at udgrave her, kan vi nogenlunde slå fast, hvordan de havde det, mens de var her, siger Kirstine Eiby Møller.
Holdet bag udgravningen består kun af grønlandske studerende, hvilket glæder Kirstine Eiby Møller. Flere arkæologiske feltundersøgelser er nemlig udsat på grund af pandemien, mens herrnhutudgravningen fortsætter som planlagt.
Kridtpiber og fedsten
Indtil videre er der fundet 78 arkæologiske genstande. Som for eksempel dele af fedtsten, der ser ud til at være bearbejdet. Mindre dele af andre sten og dele af kridtpiber, som sikkert kommer fra en tid før 1900-tallet.
- Her til morgen fandt vi en del af en kridtpibe, der må komme fra omkring år 1880. Vi vurderer dens oprindelse ved at kigge på tykkelsen, siger Kirstine Eiby Møller, ph.d.-studerende i arkæologi.
Herrnhuterne ankom til Grønland i 1733 fra Tyskland. Brødremenigheden forlod dog landet igen i 1900.
Et sted blandt 88
Forundersøgelserne gav 88 arkæologiske anlæg med mulighed for det jordnære gravearbejde.
Jordprøver med dun af fjer gjorde det nemt for holdet at vælge udgravningsstedet. Dun under jordens overflade tyder nemlig på god bevaring af materielle elementer, oplyser Kirstine Eiby Møller.
Det gamle fundament af en tidlige beboelse for brødremenighedens medlemmer graves, millimeter for millimeter. Udgravningsstedet er på størrelse af en liggeplads, lige nok til, en voksen kan ligge ned. De første antagelser af, hvad ruinen blev brugt til, har undervejs ændret sig.
- Da vi startede, troede vi, at vi gravede i noget, der ligner et nyere to-rums beboelse. Indgangen er kort, og der ser ud til at være to værelser i. Men nu har vi fundet flere knogler af dyr, så vores teori er nu, at vi befinder os i et depot. Men rummene er altså for store til, at det kan være et depot, fortæller Kirstine Eiby Møller.
Mysteriet
- Det store mysterium er den her forhøjning, siger hun og peger på forhøjningen, der står lige midt i udgravningsstedet. Hele rummet, der graves i, er der flere sten. Men i forhøjningen er der ingen sten. Til gengæld er der flere knogler af dyr, der er fundet.
- Det bliver spændende, hvad vi finder, når vi når til bunds, siger Kirstine Eiby Møller.
Fundene skal efterbehandles og opbevares i Grønlands Nationalmuseum, mens jordprøver skal sendes til Canada for yderligere undersøgelse. Kirstine Eiby Møller forklarer, at hun er ved at skrive en Ph.D.-afhandling på det arkæologiske arbejde.