Herberg for hjemløse i Nuuk

Nuuk Kommuneas ønske om et herberg til hjemløse bliver snart en realitet.

Kommunens boligselskab Iserit er i gang med en overdragelsesordning om boligerne i Lille Slette, hvor de hjemløse vil få tildelt en til to boliger, så snart boliger af rimelig størrelse er klar. Lejlighederne vil blive indrettet til formålet, så snart arbejdsgruppen har fået den endelige tildeling.

Kommunens socialforvaltning har udarbejdet en projektbeskrivelse, som bliver iværksat, når lejlighederne tages i brug. Ifølge projektbeskrivelsen er det hensigten, at der skal være åbent for overnatning og at man vil forsøge at etablere et samarbejde med forvaltningen, så der blandt andet kan laves individuelle handleplaner for de hjemløses fremtidige færd.

Powered by Labrador CMS