fiskerilov

Hemmelighedskræmmeri om samråd om fiskerilov

Karl-Kristian Kruse var fredag kaldt til et samråd bag lukkede døre i fiskeriudvalget.

Den stærkt omdiskuterede fiskerilov førte fredag til, at naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Karl Kristian Kruse (S) blev indkaldt i samråd i Inatsisartuts fiskeriudvalg. Samrådet blev holdt for lukkede døre.

Formand for udvalget Hans Aronsen (IA) bekræfter overfor AG at forslaget om fiskeriloven var på dagsordenen, men afviser at referere fra mødet.

- Udvalgsmøder er lukkede, så jeg kan ikke sige noget konkret om indholdet, siger han til AG, og tilføjer at udvalget har stillet naalakkersuisoqen en række spørgsmål, som det gerne vil have afklaret.

Det er imidlertid udvalget selv, der bestemmer, hvorvidt et samråd skal være åbent eller lukket. Det fremgår af foretningsorden for Inatsisartut, at udvalget kunne have givet offentligheden indblik i, hvilke spørgsmål de havde til naalakkersuisoq for fiskeri samt hvad han har svaret.

Næstformand Nivi Olsen (D) afviser ligesom Hans Aronsen (IA) at fortælle om samrådet - hun siger til AG at hvert parti nu er sendt tilbage for at høre sit bagland, før partierne tager en ny runde med Karl Kristian Kruse i fiskeriudvalget.

Læs mere om sagen i AG:

Powered by Labrador CMS