Hellefiskefiskeriet i faretruende udvikling i Diskobugten

I løbet af juni og juli var Naturinstituttets forskningsskib Sanna i områderne ved Uummannaq og Ilulissat, hvor der bliver gennemført årlige undersøgelser af hellefiskebestanden og størrelsen af fiskene. På togtet i år blev der fanget hellefisk med garn, og størrelsen og antallet af fangsterne bliver sammenlignet med fangsterne fra de forrige års togter i samme område. Tilsvarende undersøgelser foregik også med besøg på fabriksanlæggene i forskellige byer og bygder, hvor man målte størrelsen af hellefisk.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Formålet med de biologiske indsamlinger og målinger er, at danne sig et billede af hellefiskebestanden, som vil blive kombineret med kommercielle data. Der er ikke regnet på data fra 2021 endnu, men de data, biologerne har samlet siden seneste rådgivningen i 2019, har ikke vist nogen bedring af bestanden, bortset fra en enkelt god årgang fra 2015. Det siger Rasmus Nygaard, som er biolog og forsker ved Afdeling for Fisk og Skalddyr på Grønlands Naturinstitut. Men fisker- og fangerforeningen IAPP i Ilulissat er ikke enig.

Størrelsen falder

De biologiske undersøgelsesresultater fra denne sommer, samt fra de tidligere togter, viser, at de hellefisk, der er tilbage i bestanden i Diskobugten, bliver mindre end tidligere, og den proces har fortsat i en lang årrække.

- Hvis der er en god rekruttering i nogle år, så kommer der nogle store årgange af små fisk, som ikke har vokset sig større end dem, der var i bestanden. Så man kan faktisk have en stigning, hvor bestanden vokser, men hvor størrelsen falder i en periode, siger Rasmus Nygaard til Sermitsiaq.

Læs hele historien i den seneste udgave af Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: