Hellefiskefiskeriet fortsætter trods opfangede kvoter

Hellefiskefiskeriet i Disko fortsætter trods kvoteoverskridelse allerede den 12. oktober. Det betyder, at hele årets kvote nu er opfisket i området.

Offentliggjort

På trods af at denne måneds kvote for indenskærs hellefisk i Diskobugten allerede var opfisket den 12. oktober, fortsætter fiskeriet for fuld udblæsning.

Det betyder, at resten af årets kvoter nu også er opfisket, og at man er i gang med at fiske ud over den samlede årligt fastsatte TAC.

Kvoter og fangst i oktober i ton:

Nye tal dags dato viser, at der er opfanget 467 tons i oktober. Altså 325 tons mere end kvoten for oktober er.

Det er Naalakkersuisoq For Fangst Fiskeri og Landbrug, der har besluttet, at fiskeriet ikke skal stoppes, sådan som man ellers har besluttet at gøre ved indførelse af månedskvoter.

Månedskvoter for joller blev indført 1. januar 2014. Formålet er ifølge Naalakkersuisut, at udnytte kvoterne bedre således, at de kan vare hele året ud til gavn for både fiskere, producenter og beskæftigelsen.

Uholdbar situation

Departementschef i Departement for Fangst og Fiskeri Jørgen Isak Olsen, fortæller til Sermitsiaq.AG, at der arbejdes på en løsning for fiskeriet i år.

Fakta

Hvert år fordeles kvoten for det kystnære jollefiskeri efter hellefisk ud som månedskvoter.

Hvis kvoten fra den forrige måned ikke er fisket op, bliver den mængde tillagt næste måneds kvote. Hvis der til gengæld er overfisket en måned, bliver den mængde fratrukket næste måneds kvote.

- Naalakkersuisog har bedt om, at vi ikke lukker for fiskeriet, men at vi laver et oplæg om situationen og kommer med et forslag til, hvad der skal ske resten af året, siger han.

Departementschefen oplyser at oplægget afleveres til Naalakkersuisoq mandag, og at det behandles i denne uge.

- Vi vil indstille til at de behandler oplægget hurtigst muligt, fordi kvotesituationen ikke er holdbar, siger Jørgen Isak Olsen.

Kvoterne for resten af året før oktobers fangst er fratrukket:

  • Kvoten i Disko 100 ton i november og 100 ton i december.
  • Kvoten i Uummannaq er 171 i november og 171 ton i december.
  • Kvoten i Upernavik er 274 i november og 274 i december.

Kvoterne for hellefisk i disko bugt 2020 er samlet set for joller og fartøjer 59 procent højere end anbefalingen fra Naturinstituttet.

Powered by Labrador CMS