Gå til hovedindhold

Hellefisk-notat: Uundgåeligt kollaps

Et 24 sider langt baggrundsnotat om det indenskærs hellefiskeri fastslår med syvtommersøm, at udviklingen er uholdbar, og ”hvor det blot er et spørgsmål om, hvornår fiskeriet kollapser”.

En historisk udredning om fiskeriet i Grønland, som Fiskerikommissionen netop har lagt offentligt frem, er dyster læsning, når det gælder det kystnære fiskeri efter hellefisk i område 47, som dækker områderne Diskobugten, Upernavik og Uummannaq.

Grønlandsbanken har tidligere advaret mod et kollaps i hellefiskeriet, og det nye notat dokumenterer nu den alvorlige situation.

Flere faktuelle forhold bliver lagt frem i et baggrundsnotat, der understøtter behovet for en ”strukturtilpasning”, hvilket vil sige, at antallet af fiskere blandt andet skal reduceres, så man undgår en konkursbølge.

Massive udfordringer

Udfordringerne er massive, idet politikerne ikke blot kan skrue hellefisk-kvoterne op. De ligger i forvejen langt over den biologiske rådgivning og dermed milevidt fra et bæredygtigt grundlag.

Baggrundsnotatet identificerer blandt andet følgende faktuelle forhold for de tre områder i perioden 2013 til 2020:

  • Den biologiske rådgivning er faldet samtidig med TAC’en i gennemsnit for de tre områder er 46 procent højere end rådgivningen.
  • Fangsterne har i gennemsnit ligget 32 procent over det bæredygtige fangstniveau.
  • Generelt er fangsterne steget i gennemsnit med 23 procent.
  • Antallet af jollelicenser er steget markant og i gennemsnit med 42 procent, selv om den samlede rådgivning i perioden er faldet med 20 procent.

- Når den biologiske rådgivning reduceres er det en indikation af, at ressourcegrundlaget er blevet mindre. Når antallet af licenser samtidig vokser, opstår en forøget uoverensstemmelse mellem fangstressourcegrundlaget og fiskerikapaciteten (antallet af fartøjer), hvilket på længere sigt vil resultere i en forringet situation for hver fisker (færre fisk til den enkelte fisker), fastslås det i notatet.

Stor variation i indtjening

Værdien af fangsterne er i perioden steget og den gennemsnitlige fiskers indtægt er på kort sigt ikke blevet reduceret på trods af den markante stigning af udstedte jollelicenser. Det skyldes primært en gunstig udvikling i indhandlingspriserne.

- Der er dog en kæmpe variation i den enkelte fiskers indkomster, påpeges det i notatet. En beregning fastslår, at en jollefisker som udgangspunkt skal indhandle 21 tons hellefisk, hvis fiskeren skal have en indkomst, der svarer til den gennemsnitlige personindkomst i Grønland.

- I 2020 var det kun ca. 33 pct. af jollerne, som indhandlede 20 tons hellefisk eller mere, fremgår det.

Når 2/3 af fiskerne har en indkomst under gennemsnittet antager notatet, at der er tale om bierhvervs- eller fritidsfiskere.

Erhvervsfiskerne er truet

- De mange bierhvervs- eller fritidsfiskere i dette fiskeri (…) er med til at lægge et yderligere pres på ressourcen og reducere indtjeningsmulighederne for erhvervsfiskerne, bliver det påpeget i notatet.

Hvis indhandlingsprisen eksempelvis falder med 30 procent vil den enkelte jollefisker være tvunget til at øget sin fangst med mere end 50 procent og fiske 31,5 tons hellefisk, hvis indkomsten skal opretholdes.

En sådan udvikling vil sætte de offentlige kasser under pres for at indføre tilskud, forudser notatet, der imidlertid påpeger, at ”Landskassen kan dog ikke forventes at give økonomiske støtte i form af pristilskud på længere sigt til erhvervsfiskere som driver sit fiskeri privat og på markedsmæssige vilkår særligt når der er alt for mange fiskere i forvejen”.

Tilpasning over tid

- Det er derfor vigtigt at strukturtilpasning begynder nu og fiskeriet tilpasses over tid i stedet for at et massivt prisfald vil tvinge mange fiskere til at stoppe og i værste tilfælde blive konkurs, står der i baggrundsnotatet.

Fiskerikommissionen har understreget, at baggrundsnotaterne ikke indeholder anbefalinger.

Kommissionen vil i juni fremlægge sine ”anbefalinger til en fiskerilov og til andre relevante tiltag, der påvirker fiskerisektorens udviklingsmuligheder og kan være med til at sikre, at samfundet får mest mulig gavn af fiskerierhvervet og ressourcen”, som det er formuleret i kommissoriet for Fiskerikommissionen.

Læs hele sagen:

  1. Historisk kortlægning lagt frem
  2. Aalisarnermik aatsaavissuaq qulaajaasimaneq saqqummiunneqarpoq
  3. Ajalusoornissaa avaqqunneqarsinnaanngitsoq
  4. Fra blodrødt mareridt til overskud
  5. Amigartoorujussuarnermit sinneqartoornermut
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER