Helle tog en fritime

Helle Thorning-Schmidt tog på spontan byvandring i solskinnet efter stormøde på GU i Nuuk

Helle Thorning-Schmidt fik Nuuk at se fra sin bedste side - i solskin!
Efter at have svaret på spørgsmål i en time var der tid til fotografering. Eleverne stod i kø for et "Helle-foto"
Helle Thorning-Schmidt fik Nuuk at se fra sin bedste side - i solskin! Efter at have svaret på spørgsmål i en time var der tid til fotografering. Eleverne stod i kø for et "Helle-foto" Helle Thorning-Schmidt fik Nuuk at se fra sin bedste side - i solskin! Efter at have svaret på spørgsmål i en time var der tid til fotografering. Eleverne stod i kø for et "Helle-foto" Helle Thorning-Schmidt fik Nuuk at se fra sin bedste side - i solskin! Efter at have svaret på spørgsmål i en time var der tid til fotografering. Eleverne stod i kø for et "Helle-foto"

Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne, mødtes i eftermiddags med hundrevis af spørgelystne og entusiastiske GU-elever i Nuuk og måtte igen og igen svare på spørgsmål om rigsfællesskabet.

De unge var blandt andet interesseret i at vide, om Grønland kan få sin egen Grundlov og stadig bevare fællesskabet med Danmark og Færørerne.

- Vi vil under alle omstændigheder altid være venner, lød det fra Helle Thorning-Schmidt.

Før debatten for alvor gik løs, brugte statsministeren en del taletid på at tale direkte til de unge og opfordrede dem til at hænge i med lektierne.

- Jeg har de seneste to dage rejst rundt i Grønland. Det er et fantastisk stort og meget smukt land. Men det er også et land med en lille befolkning. Det betyder, at hver især skal løfte en stor byrde. Enhver kommer til at tælle. Det gælder også jer! I skal være parate til at knokle og udføre det sure slid for at dygtiggøre jer. Fremtiden vil byde på mange store udfodringer, og I har mange presserende spørgsmål, som skal besvares. Det kræver vilje, mod og dygtighed at besvare de spørgsmål og tage udfordringerne op, sagde hun.

Efter en times samvær med de unge fik Helle Thorning-Schmidt lejlighed til en lille slentre-tur i solen. Egentlig var det meningen, at hun skulle køres rundt i byen, men det dejlige vejr indbød til lidt motion.

Turen gik ned til Kolonihavnen, hvor statsministeren kunne nyde de smukke, gamle bygninger. Hun var også forbi restaurant Nipisa, og i aften er der festmiddag i Hans Egedes Hus.

LÆS ALT OM THORNINGS HOLDNING TIL RIGSFÆLLESSKABET I SERMITSIAQ PÅ FREDAG

Powered by Labrador CMS