Helikopter over atlanten

To fyre i 30'erne er lige nu i Canada, men deres tur med helikopter over atlanten begyndte i Oregon, USA.

Johan Høeg Hansen og Arve Hetland i Kangirsuk.
The Rocky Mountains i USA.
Johan og Arve så en isbjørn fra luften i Baffinbugten.
The Rocky Mountains i USA. Johan og Arve så en isbjørn fra luften i Baffinbugten. Johan Høeg Hansen og Arve Hetland i Kangirsuk. The Rocky Mountains i USA. Johan og Arve så en isbjørn fra luften i Baffinbugten. Johan Høeg Hansen og Arve Hetland i Kangirsuk. The Rocky Mountains i USA.

To nordmænd købte i juni en lille fire-personers helikopter, der skal bruges til sightseeing i Norge. Mændene havde to valgmuligheder med hensyn til fragten af helikopteren, der blev købt i USA. Enten kunne de få den op med skib eller selv flyve den hjem.

Mændene valgte det sidste, men da den ene ikke kunne komme med, tog Johan Høeg Hansen fra Upernavik over.

De to mænd, der nu flyver over atlanten i en lille helikopter er: nordmanden Arve Hetland på 35 og Johan Høeg Hansen fra Upernavik. Begge er uddannet piloter.

- Flyveturen tages for at få en oplevelse for livet og erfaringen man opnår undervejs, fortæller Johan Høeg Hansen.

De to mænd befinder sig lige nu i Canada og selv synes de, at det mest spændende ved turen har været fra Iqaluit til Qikiqtarjuat.

- Vi har set rensdyr, sæler og isbjørne, vi har siddet vejrfast på et fjeld i tåge, mødt forskellige, spændende mennesker. For mit vedkommende har det været spændende, at møde Inuit. Vi har meget tilfælles og kan til nød føre korte samtaler, beretter Johan Høeg Hansen.

- Omvendt har det mest skræmmende på turen været, at flyve i naturen. Man føler sig ufattelig lille og sårbar og respekten for naturen og vejret er enorm, fortæller Johan Høeg Hansen videre.

Drengene flyver som regel i to timer ad gangen, men kan være i luften i fem. I helikopteren har de mad, nødrationer, overlevelsesudstyr, redningsflåde mv. Og hvis de skulle komme i den situation, at de møder en bjørn har de også skydevåben med.

Turen startede i Hillsboro, Oregon i USA og nu er de nået til Nunavut, hvorefter de tager videre til Sisimiut eller Kangerlussuaq, Nuuk, Paamiut, Narsarsuaq, Kulusuk, Reykjavik, Færøerne, Shetlandsøerne, Stavanger og til sidst Torp. De flyver langs Grønlands kyst, fordi Indlandsisen er for høj.

Drengene har deres egen hjemmeside i Norge, hvor de også skriver en blog. Der kan man følge deres tur over atlanten.

Powered by Labrador CMS