Gå til hovedindhold

Havstigning rammer Nordamerika hårdest

Isen over det vestlige Antarktis er den mest ustabile af de store iskapper. Hvis eller når ismasserne smelter, vil det ramme USA's kyster hårdt.

Smelter ismasserne ved polerne, vil det især gå ud over kyststrækningerne langs Nordamerika.

Det forudser en forsker fra Bristols Universitet i England, der sammen med en række kolleger har set på effekterne af det vestantarktiske isdækkes mulige kollaps, skriver politiken.dk

I modsætning til ismasserne over de østlige dele af Sydpolen og over Grønland hviler isen i vestantarktis på en klippegrund, der ligger under havets overflade. Det er ifølge forskerne med til at gøre det ustabilt. Smelter de store ismængder, så vil det give betydelige havstigninger.

Professor Jonathan Bamber mener, at isdækket vil være betydeligt længere om at smelte end hidtil antaget, og at følgerne vil være knapt så alvorlige.

Men hvis - eller når - det vestantarktiske isdække smelter, så vil det øge vandstandene i verdenshavene. Det vil også ændre på fordelingen af vandmasserne i havene.

Nordamerikanske kystbyer i risikozonen. Effekten vil især kunne mærkes for amerikanerne og canadierne. Forskerne har offentliggjort deres analyse af det vestantarktiske isdække i tidsskriftet Science.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER