Haster ikke med renovering

Landstingskandidater vil ikke renovere ældre kollegier i den nærmeste fremtid.

Studerende mener, at deres vilkår er dårlige, mange af dem bor på gamle kollegieværelser i uddannelsesbyerne. Men selv om alle partier normalt lover at de vil forbedre uddannelsesforholdene, så skal de studerende ikke regne med at det betyder renoverede kollegier. Det viser en rundringning Sermitsiaq har foretaget.

Kandidaterne til Landstinget ved godt, hvor dårlige kollegier de studerende har til rådighed, men de vil hellere bygge nye kollegier end at renovere de gamle.

Alle partier nævner også økonomisk prioritering i dag, hvor landets økonomi er i underskud.

Bibi Kielsen, Atassut, synes, at byggeri af nye kollegier er vigtigt, men kan ikke sige hvornår det kan finansieres.

Inuit Ataqatigiit vil ikke renovere de gamle kollegier.

– Vi forestiller os, at vi kan bygge nye kollegier om otte år, siger Olga P. Berthelsen.

Demokraterne vil først undersøge om de kan arbejde sammen med private entreprénører.

– Ved at arbejde sammen med den private sektor kan vi bygge flere kollegier, og det kan gøres hurtigere, siger Jens B. Frederiksen.

Siumut mener, at finansiering af uddannelsen skal blive prioriteres, især nu hvor mange unge vil studere.

– Vi skal altid prioritere uddannelse og de har vi gjort i mange år, siger Doris Jakobsen. Hun lover, at Siumut vil arbejde for at fordoble finansiering af byggeriet af kollegier til 400 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS