Hash-dømt: Det var hittegods

Var der tale om hittegods eller var det hash til salg, da politiet fandt 49 gram hash på en bopæl i Nuussuaq? Kredsretten mente det sidste og takserede det til en betinget dom på syv dage.

En 29-årig mand blev i sidste uge idømt en uges betinget anbringelse i anstalten med et års prøvetid.

Manden fik derudover en tillægsbøde på 4.900 kroner og skal betale for retssagens omkostninger. Det fastslog Sermersooq Kredsret i en sag, der har sit udspring for tre et halvt år siden, i oktober 2015.

Det skriver avisen AG.

Det var på det tidspunkt, at politiet under en ransagning på den tiltaltes bopæl i Nuuk-forstaden Nuussuaq, fandt 49 gram hash i mandens jakkelomme og desuden 4.650 kroner i kontanter.

Det var politiets opfattelse, at den 29-årige besad hash-klumpen med henblik på at videresælge den, og at kontanterne stammede fra salg af hash.

Derfor blev manden tiltalt efter bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. I mere end tre år har han ventet på at få sin sag for retten. Hvilket blandt andet var årsagen til, at kredsretten idømte ham en mildere foranstaltning end de 14 dages betinget anstaltsanbringelse, som var anklagemyndighedens påstand.

Hittegods

Anklagemyndigheden repræsenteret ved Steffen Lynge mente, det var hævet over enhver tvivl, at tiltalte var skyldig i at have overtrådt loven om euforiserende stoffer.

Men ifølge den tiltaltes advokat, Wilhelm Malling, var der ikke skygge af bevis for tiltalen eller for foranstaltningerne.

- Hashen er hittegods. Juridisk set er der tale om hittegods, fremførte forsvareren.

Læs mere om, hvorfor forsvareren mente, at hashklumpen var hittegods, og hvad anklagemyndigheden fremførte under retssagen i avisen AG via linket herunder:

Powered by Labrador CMS