Hash-debat: Vil legalisering skævvride samfundet yderligere?

Hvis der opstår et politisk ønske om at legalisere hash, bør man holde skarpt øje med, om det medfører en yderligere skævvridning af samfundet. Misbrug er nemlig ulige fordelt i befolkningen, og samfundsgrupper med få ressourcer har den største andel af misbrugere, lyder det fra chefkonsulent hos Allorfik.

Hash-smugling fylder mere og mere hos Grønlands Politi. Adskillige bodypackere er blevet anholdt i Kangerlussuaq gennem det seneste år, og i sidste uge kunne Sermitsiaq.AG også fortælle, at toldere i november fandt hele 12 kilo hash, der var skjult på ydersiden af et RAL-skib fra Danmark.

De mange smugler-historier fik i sidste uge Atassut-formand Aqqalu Jerimiassen til tasterne på Facebook, hvor han opfordrede til en debat om legalisering af hash her i landet.

Hos Allorfik, Videncenter om Afhængighed, behandler man folk, der er blevet afhængige af hash og oplever således de negative konsekvenser ved stoffet.

Lægefaglig chefkonsulent, Birgit Niclasen, siger, at selve spørgsmålet om legalisering er et politisk spørgsmål, men hun pointerer, at hvis hash ønskes legaliseret, så bør man være meget opmærksom på, hvordan misbruget udvikler sig.

Misbrug rammer skævt

Det skyldes, at misbruget i forvejen rammer flest i de grupper af samfundet, der i forvejen har få ressourcer:

- Så hvis det ønskes, at legalisere hash, så skal vi som samfund være meget opmærksom på, at konsekvensen ikke bliver en yderligere skævvridning af vores samfund, lyder det i et skriftligt svar fra Birgit Niclasen.

Hun henviser blandt andet til Befolkningsundersøgelsen fra 2018, der viser, at der i Grønland er en stor social ulighed.

Der er således store forskelle i leve- og arbejdsvilkår, boligstandard og uddannelsesniveau mellem forskellige regioner, mellem byer og bygder, mellem sociale grupper og mellem sproggrupper, konkluderer undersøgelsen.

Politidirektør: Hash har en enorm betydning på det sociale område

Hos Grønlands Politi opleves det også, at hash spiller ind på det sociale område, da politiet ofte støder på hash, når betjente er ude til husspektakler eller andre former for sociale sager.

Det har politidirektør Bjørn Tegner Bay oplyst i forbindelse med et interview om konsekvenserne af hash her i landet.

- Vi oplever, at hash har en enorm betydning på det sociale område. Vi oplever børn, der bliver omsorgssvigtet på grund af hashmisbrug. Vi oplever børn unge og voksne, der ikke passer skole og arbejde på grund af hash-problemer.

- På den baggrund bruger vi også mange politimæssige ressourcer, fordi det har kæmpe stor betydning for de sociale udfordringer i landet, at der er et udbredt hash-misbrug, lød det fra politidirektøren i interviewet, der ikke havde relation til debat om legalisering eller yderligere stramninger af lovgivningen om hash.

Ofte blandingsmisbrug

Hos Allorfik fremhæver Birgit Niclasen yderligere den problemstilling, at en tidligere undersøgelse har vist, at der ofte er tale om blandingsmisbrug, hvor også alkohol og ludomani kan være involveret, og at misbrug af enten det ene eller andet er relativt udbredt:

- Specielt opmærksomhedskrævende er, at blandt hushold med børn under 18 år fandtes en eller flere typer af misbrug i 44 % af familierne

Allorfiks årsrapporter viser også at rusmidler hænger sammen. I 2021 fandtes, at:

  • 30 % med et alkoholproblem, der også har et hashproblem
  • 80 % med et hashproblem, der også har et alkoholproblem
  • 18 % med et spilproblem, der også har et hashproblem.
Powered by Labrador CMS