tag ansvar!

Hansen og Kruse i Facebook-krig

En kritisk bemærkning på Facebook åbner en debat om politikeres fravær i landets parlament

- Måske er de ude og sejle for at fiske, inden afgifterne stiger?

Under finanslovsdebatten i Inatsisartut-salen bemærkede IA’s Ane Hansen med et kritisk spørgsmål, at både landsstyreformanden og naalakkersuisoq for fiskeri var fraværende under 2. behandlingen af finansloven, som plejer at være de vigtigste timer i en finanslovsdebat.

Angreb på Facebook
Hun gik straks til tasterne og skrev en bitter statusopdatering til sine venner på Facebook.

Siden da har Naalakkersuisut meldt ud med en forklaring på de to politikeres fravær denne dag.

Læs: Kim Kielsen er sygemeldt

Ane Hansen, der selv er tidligere naalakkersuisoq for fiskeri, vil dog ikke lade dette emne ligge.

Hun ser det nemlig ikke som en enlig svale.

- De sidste par dage har vi i Inatsisartut debatteret store drastiske ændringer af vilkår for befolkningen. Jeg undrer mig over, at enkelte medlemmer af Naalakkersuisut forsøger sig ikke at ville vedkomme sig arbejdet i eget ressortområde under forhandlingerne, skriver hun i en pressemeddelelse.

Hvorfor tager han ikke ansvar?
Særligt angriber Ane Hansen Karl-Kristian Kruse (S) for ikke at ville tage ansvar for koalitionens nye ekstra hellefiskeafgift, der skal tage 20 millioner kroner i nye afgifter fra det kystnære hellefiskefiskeri.

- Jeg undrer mig virkelig, da det er naalakkersuisoq for fiskeri, der skal have størst interesse i at være med til at forme vilkårene for fiskere, og det er et område, der har stor betydning for samfundet.

- Han skal stå til rådighed til at svare på spørgsmålene om nye vilkår for fiskere, og skal stå på vagt og observere, hvilke meningsdannelser der sker om fiskeriet i Inatsisartut. Og hvis han føler, at det er vigtigt bør han også se det som sin pligt at være til stede, skriver IA-veteranen.

Anklager om egoisme
Hvis naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug ikke kan bruge sin tid på at forklare, hvad der sker indenfor fiskeriet, så må han spørge sig selv, om han nu også interesserer sig for sit arbejdsområde, eller om han prioriterer at arbejde for sine egne interesser?

Selv vurderer hun, at Kruse har brugt tiden udenfor Inatsisartut-salen på at svare på hendes Facebook-kommentar.

Det er nødvendigt, at Naalakkersuisut er sig sit ansvar bevidst, siger hun, og angriber så Kim Kielsen og Karl-Kristian Kruses hverv som aktive fangere.

Inatsisartut er et arbejde
- Det er ikke et deltidsjob at arbejde som naalakkersuisoq, og derfor er der et krav til Naalakkersuisut, at de frasiger sig andre arbejdsområder og interesser. Alligevel bibeholder formanden for Naalakkersuisut og naalakkersuisoq for fiskeri og fangst deres erhverv som fiskere og fangere, selvom de giver afslag for andre, der vil have deres erhvervsbevis tilbage. Det er slet ikke god etik og moral.

Ane Hansen fortæller, at det først var dagen efter, at Kim Kielsen officielt blev sygemeldt efter en rygoperation, at Inatsisartut fik noget at vide.

Ikke første gang
Hun peger også på en tidligere episode - også på efterårssamlingen -, hvor der blev sendt en ansat til at svare på et spørgsmål, fordi politikeren var på fangsttur.

- Derfor er min kommentar på Facebook ikke taget ud af den blå luft, selvom det ikke er den bedste bemærkning, erkender Ane Hansen.

Læs: Uldum går ned med stress

Powered by Labrador CMS