Gå til hovedindhold

Handicaptalsmand: Opgør mod diskrimination tiltrængt

Grønland har ingen love, der forhindrer diskrimination af personer med handicap. Det skal der laves om på, mener handicaptalsmand Christina Johnsen.

På FN’s internationale dag for personer med handicap slår den grønlandske handicaptalsmand til lyd for, at Grønland i lighed med andre nordiske lande indfører love, der forbyder forskelsbehandling af personer med handicap.

- Det er stadig tilladt at afskedige en medarbejder, der

eksempelvis bliver ramt af en blodprop, eller bliver impliceret i en ulykke og får en nedsat funktionsevne.

Det er stadig tilladt at afvise en kørestolsbruger ved indgangen til et diskotek eller restaurant. Det er stadig

tilladt at nægte en kørestolsbruger adgang til busser og taxaer. En person med handicap er ikke beskyttet mod forskelsbehandling i Grønland. Hverken i, eller uden for arbejdsmarkedet, nævner Christina Johnsen som eksempler i en pressemeddelelse.

Andre lande har love

Hun henviser til, at man i de øvrige nordiske lande har love, der forbyder diskrimination på grund af handicap. I Danmark blev en generel lov mod diskrimination indført fra 1. juli i år.

- Hvis vi skal fremstå som et stærkt, moderne, inkluderende og rummeligt samfund skal vi som minimum tilpasse vores lovgivning, så alle i samfundet behandles lige og ingen udsættes for diskrimination, mener handicaptalsmanden og spørger retorisk:

- De fleste af os er jo gode til at reagere, endda ret kraftigt, når vi opdager forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, seksuel orientering, alder, politisk tilhørsforhold og lignende. Hvorfor tillades forskelsbehandling så, når der er tale om handicap?

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER