Handicappede bliver ladt i stikken

Der er ikke personale nok i døgninstitutionerne til at give landets handicappede den pleje, som de har krav på. Det mener PIP, som efterlyser flere midler.

Kommunernes besparelser på handicapområdet er gået ud over bemandingssituationen på landets døgninstitutioner. De handicappede må ofte passe sig selv, når personalet er fraværende på grund af sygdom, og det mener pædagogernes fagforening PIP er dybt kritisabelt, skriver knr.gl.

- Sådan kan vi ikke behandle vores medborgere, siger formand Kaaliina Skifte til Radioavisen.

Hun efterlyser flere midler til handicapområdet, ikke mindst flere efteruddannelsesmuligheder.

I dag mangler der omkring 300 pædagoger, og det betyder blandt andet, at hovedparten af medarbejdere i handicapinstitutioner er ufaglærte.

Powered by Labrador CMS