Handicappede føler skyld og skam
Mange borgere, som oppe i alderen får et handicap, er ikke klar over, at de har ret til at søge om hjælp fra det offentlige. Det fremgår af handicaptalsmandens første rejserapport fra Kommune Kujalleq.
- Der er mange aldersrelaterede handicaps og mange personer, der oplever at få et handicap sent i livet. Disse mennesker har ligeså megen ret til hjælp, men på grund af manglen på viden omkring hvad, der definerer et handicap, ved de ikke, at de kan søge denne hjælp, skriver handicaptalsmand Christina Johnsen i rejserapporten.
Det viser sig, at emnet er tabubelagt og den enkelte borger har svært ved at acceptere at man har et handicap.
Lammelser
- Folk kunne forklare, at de eksempelvis har fået lammelser i kroppen og hukommelses- og talebesvær eller mistet evnen til at læse eller skrive efter en ulykke eller hjerneblødning. Men de opfatter ikke sig selv som en person med et handicap, står der i rapporten.
Flere borgere udtalte sig for første gang om deres handicap, og det var tydeligt for handicaptalsmanden, at disse borgere følte skyld og skam omkring det at have et handicap.
Tilioq fik flere henvendelser, der omhandlede forhold for personer, der har fået et handicap sent i deres liv. For eksempel fordi de har fået en hjerneblødning eller lignende, og deres kognitive og fysiske funktioner derefter er nedsat.
- Tilioq oplevede, at der er meget lidt støtte til denne gruppe borgere. Det er en stor
omvæltning for borgeren selv samt de pårørende til borgeren, og det er vigtigt, at de får den rette hjælp og støtte, så de kan vænne sig til deres nye livssituation, skriver handicaptalsmanden, der peger på, at mange bliver gjort afhængige af deres samlevers økonomi på grund af førtidspensionsreglerne, hvilket lægger et stort pres på familiens økonomi.