Handicappede til dans

Forsamlingshuset i Nuuk dannede rammen om afslutningen på handicapugen.

En svingom i forsamlingshuset afsluttede handicapugen. Foto: Jørgen Chemnitz

Uge 41 benyttes hvert år til at markere de handicappedes forhold og fredag eftermiddag lød der toner af dansemusik ud af forsamlingshuset i Nuuk. Indenfor var gulvet pakket med glade mennesker, der fejrede afslutningen på en uge med fokus på forholdene for handicappede.

– Vi begyndte ugen i mandags med at spise morgenmad, tirsdag var vi på en længere gåtur med hjælp til de, der bruger stok og går dårligt, onsdag demonstrerede vi foran rådhuset og gik ned til landstingssalen. Torsdag havde vi debatmøde og fredag afslutter vi så ugen med dans.

– Jeg synes vi er blevet hørt, siger formand for Innarluutillit Peqatigiiffiat, handicapforeningen i Nuuk, Judithe Steenholdt.

Powered by Labrador CMS