Den halve last

Det første af årets to skibsanløb i Illoqqortoormiut er ankommet halvt lastet.

Årets første skib ankommer til Illoqqortoormiut halvt lastet. Foto: John David Eriksen

– Det er første gang der kommer så lidt gods med skibet. I forhold til sidste år kommer der kun den halve mængde. Det er meldingen fra Jørgen Danielsen, butikschef i Pilersuisoq i Illorqortoormiut.

Det første skibsanløb er en stor begivenhed i alle de byer, der ikke har forbindelse fra søsiden hele året, og ankomsten i år til en af de mest isolerede byer i Grønland er helt usædvanlig. Skibet plejer at være proppet med mange af de forsyninger, som skal dække et helt års forbrug i det lille samfund.

Ifølge Jørgen Danielsen er grunden til den beskedne fragtmængde, at der ikke er byggematerialer med, fordi anlægsarbejderne i byer er gået helt i stå i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Siden kommunesammenlægningen har fraflytningen fra byen taget fart og indbyggertallet tæller nu 450. Et fald på over 50 på et år.

Powered by Labrador CMS