fiskeri gennem 40 år

Halvdelen af alt liv i verdenshavene er forsvundet

Fiskebestandene bliver ofte fanget hurtigere, end de kan nå at reproducere sig selv, viser WWF-rapport

Havets frugter er sårbare, viser en ny rapport

I løbet af de seneste 40 år er halvdelen af alt liv i verdenshavene forsvundet.

En kombination af overfiskning, forurening og klimaforandringer er årsag til det store indhug, viser en ny rapport fra Verdensnaturfonden, WWF.

Af rapporten Living Blue Planet" fremgår det for eksempel, at bestandene af fisk som makrel og tun er reduceret med 74 procent i perioden.

Læs også: Rovfiskeri rammer lomvier

Fiskeriet er blevet så effektivt, at der nu bliver fanget så store mængder, at arterne ikke er i stand til at reproducere sig hurtigt nok. Samtidig bliver mange af gydestederne ødelagt, advarer Marco Lambertini, direktør for WWF International.

Fattige samfund rammes hårdest
- Overfiskning, ødelæggelse af marinehabitater og klimaforandringer har alvorlige konsekvenser for hele den menneskelige befolkning. De fattigste samfund, der er afhængige af havet, bliver ramt hurtigst og hårdest, siger han.

Næsten tre milliarder mennesker har fisk som deres vigtigste kilde til proteiner.

Men det er ikke kun fiskene, der bliver længere imellem. Rapporten nævner, at der også bliver færre koralrev, mangrover og undersøiske enge af havgræs, som alle understøtter udbredelsen af fisk.

Læs også: Overfiskeri i Diskobugten

Powered by Labrador CMS