Hærværk: Spritny entreprenørmaskine væltet og ødelagt

Natten til søndag blev der begået hærværk mod en byggeplads i Nuuk. Direktør efterlyser oplysninger.

Entreprenørmaskinen blev leveret for tre uger siden, fortæller direktøren for AK Byggeteknik.
Entreprenørmaskinen blev leveret for tre uger siden, fortæller direktøren for AK Byggeteknik. Anders Kristiansen Anders KristiansenEntreprenørmaskinen blev leveret for tre uger siden, fortæller direktøren for AK Byggeteknik. Anders Kristiansen Anders KristiansenEntreprenørmaskinen blev leveret for tre uger siden, fortæller direktøren for AK Byggeteknik. Anders Kristiansen Anders Kristiansen

En byggeplads i bydelen Qinngorput ved Nuuk blev natten til søndag udsat for hærværk. Et af de firmaer, som hærværket gik ud over, er AK Byggeteknik, hvor direktør Anders Kristiansen har været ude og efterlyse oplysninger om hærværket på Facebook.

Han er nemlig godt træt af situationen:

- De har kørt rundt i en maskine, som er væltet.

- Maskinen er helt ny. Den har kun kørt tre uger og har kostet en halv million kroner, siger Anders Kristiansen.

Ifølge direktøren var nøglerne ikke i maskinen, men gerningsmændene har fået startet den på anden vis. Senere mandag skal en kran løfte entreprenørmaskinen på ret kurs, hvorefter skaderne skal besigtiges og udbedres.

Anders Kristiansen håber, at de ansvarlige vil blive fundet.

Grønlands Politi bekræfter, at de har modtaget anmeldelsen og været ude på byggepladsen. Sagen efterforskes nu, fortæller vagtchef Hans Peter Berthelsen.

Powered by Labrador CMS