Hæderspris til Samuel Knudsen

Samuel Knudsen ernærede sig som fanger indtil han blev 30 år gammel. Han er født i Prøven i Upernavik distrikt og bor der stadigvæk. 30 år gammel blev han nødt til at forlade fangererhvervet, da han mistede alle sine fingre i venstrehånd ved forfrysninger. Fra da af arbejdede han som timelærer 1959 til 1989.

Samuel Knudsen fandt han ud af, at børn har svært ved at læse grønlandsk, blandt andet på grund af manglende originale grønlandske bøger for børn. For at afhjælpe manglen begyndte han at skrive små bøger til børnene. Disse er senere trykt og findes nu i skolen. Han har siden sin ungdom prøvet sig på at digte viser og sange, som dog ikke er samlet. Nogle af digtene er udkommet enkeltvis i »Tidsskriftet Kalaaleq« i år, og næste år medtager bladet flere digte af ham.

I sin digtning beskæftiger Samuel Knudsen sig primært med fangertilværelsen, som han har en dyb forståelse for. Kernen i hans budskab med sine digte, er at denne form for tilværelse, er roden til at livet i dette barske land kunne opretholdes og fortsættes af nye generationer. Den opfattelse er finest udtrykt ved hans velkendte sang »Kinguaanut nakuussutigeqqullugu« (direkte oversat: »Som styrke for efterkommerne«).