Efter hård kritik: Kommission frikender efterretningstjeneste

Der er ikke grundlag for at rejse kritik af hverken FE eller ansatte i sag, i sag om videregivelse af oplysninger om danske borgere til NSA.

- Kommissionen har nu fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af hverken af FE eller af nogen medarbejdere. Den konklusion er jeg selvsagt meget tilfreds med, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Der er ikke grundlag for at drage nogen til ansvar eller at rejse kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sag om videregivelse af oplysninger om danske borgere.

Det vurderer FE-kommissionen, der mandag har afleveret sin konklusion.

Kommissionen konkluderer, at der hverken er grundlag for at kritisere tjenesten eller de ansatte, der blev hjemsendt i forbindelse med sagen.

Sagen fik i december sidste år også opmærksomhed her i Grønland, hvor Naalakkersuisut meldte ud, at man vil tage kontakt til den danske forsvarsminister, da borgere i Grønland også kunne have været udsat for mulig ulovlig indhentning af oplysninger.

Tilsyn kom med hård kritik

Det særlige organ, Tilsynet med Efterretningstjenester (TET), der fører tilsyn med efterretningstjenesterne, kom sidste år med en sønderlemmende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

FE har ifølge TET givet tilsynet "urigtige oplysninger" og skjult sandheden om sit virke i årene 2014 til 2020.

Ifølge flere medier, herunder DR, har en del af sagen handlet om, at FE har tilladt USA's sikkerhedstjeneste, NSA, at indhente oplysninger fra danske internetkabler.

Sagen kom frem i offentligheden sidste år og involverer blandt andre tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel og FE-chef Lars Findsen.

Tilfreds forsvarsminister

De to blev hjemsendt sammen med flere andre medarbejdere sidste. De kan nu vende tilbage i tjeneste.

Thomas Ahrenkiel var på vej til et job som ambassadør i Berlin, men det blev ikke til noget på grund af sagen. Der er nu ikke noget, der forhindrer, at han får et ambassadørjob.

Forsvarsminister Trine Bramsen er tilfreds med, at der ikke er fundet anledning til kritik.

- Når det uafhængige tilsyn rejser en så alvorlig kritik af FE, så skal det undersøges – i denne sag såvel som i tidligere tilsvarende sager.

- Kommissionen har nu fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af hverken af FE eller af nogen medarbejdere. Den konklusion er jeg selvsagt meget tilfreds med, siger hun.

Powered by Labrador CMS