Hård kritik og opfordring til folke-afstemninger: Forfatningsudkast udløser blandede reaktioner i Danmark

De regeringsbærende partier Socialdemokratiet og Moderaterne vil ikke blande sig i debatten om en forfatning for et selvstændigt Grønland. DF og K er kritiske overfor projektet, og SF's Karsten Hønge foreslår, at der iværksættes en række folkeafstemninger i Grønland for at afklare forholdet til Danmark.

- Det er mit indtryk, at nogle grønlandske politikere forsøger at bilde befolkningen ind, at Grønland ved selvstændighed kan vælge det bedste både fra at være med i Rigsfællesskabet og ved at stå udenfor. Sådan bliver det naturligvis ikke, lyder det fra de Konservatives grønlandsordfører, Rasmus Jarlov.

I sidste måned blev et udkast til en forfatning for et selvstændigt Grønland præsenteret ved en højtidlige ceremoni på Ilimmarfik i Nuuk.

Udkastet har fået en blandet modtagelse blandt partierne herhjemme, og det gælder umiddelbart også i Folketinget i Danmark.

Sermitsiaq.AG har spurgt de danske partier om deres syn på forfatnings- og selvstændighedsarbejdet, samt om de ser free association som et muligt næste skridt for Grønland på vej mod selvstændighed. Free association er nævnt som et mulighed i forfatningsudkastet.

Blandt de regeringsbærende partier lyder fra både Socialdemokratiet og Moderaterne, at man går ind for et stærkt rigsfællesskab, samt at man ikke vil blande sig i en intern debat i Grønland.

Mette F. og Moderaterne: Vil respektere debatten

Under en debat i Folketinget sagde statsminister Mette Frederiksen (Soc.) således:

- Jeg forstår det sådan, at man ønsker en intern debat i Grønland om forfatningsudkastet. Når der er et grønlandsk ønske om debat, så skal vi andre respektere det, og det har regeringen i hvert fald tænkt sig at gøre.

Moderaternes grønlandsordfører Lean Milo lægger sig op af den linje i et skriftligt svar:

- Regeringen ønsker at udvikle fællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Det gør vi blandt andet gennem en åben og levende debat. I forhold til en grønlandsk forfatning, så er det en debat, der nu skal foregå internt i Grønland. Det vil jeg gerne respektere, og har derfor ikke mere at sige om det.

Det tredje parti i regeringen, Venstre, er ikke vendt tilbage på Sermitsiaq.AG's henvendelser.

Hønge: Sæt gang i folkeafstemninger

Hos Socialistisk Folkeparti holder ordfører Karsten Hønge sig ikke tilbage for at komme med en udmelding. Han opfordrer til at benytte forfatningsudkastet til, at man i Grønland får afklaret, om man vil skilles fra Danmark.

Han betegner den nuværende situation som uværdig for alle parter:

- Jeg har ikke behov for at mene noget om de rent grønlandske forhold. Men fra Danmarks synspunkt, synes jeg, det ville være godt, hvis Grønland nu vil afklare sit forhold til Danmark. Her kan udkastet være et springbræt til at få det afklaret. Jeg mener også, det er et godt tidspunkt for Danmark at overveje, hvad er det er vi vil med rigsfællesskabet, siger han og fortsætter:

- Jeg vil opfordre Grønland til at iværksætte en serie folkeafstemninger om i hvilken udstrækning og hvilken hast, man gerne vil være selvstændig. Den nuværende situation er et uværdigt ingenmandsland, hvor Grønland indirekte beder om mere selvstændighed, men hvor Danmark har svært ved at efterkomme det.

Karsten Hønge understreger, at han håber, at Danmark og Grønland har en fremtid sammen.

Jarlov: Politikere forsøger at bilde folk noget ind

På den politiske højrefløj er der kritik af forfatningsprojektet fra de Konservative, hvor ordfører Rasmus Jarlov betegner forfatningsarbejdet som et forsøg på at indskrive visse grønlandske politikere i historiebøgerne:

- Det er mit indtryk, at nogle grønlandske politikere forsøger at bilde befolkningen ind, at Grønland ved selvstændighed kan vælge det bedste både fra at være med i Rigsfællesskabet og ved at stå udenfor. Sådan bliver det naturligvis ikke, lyder det fra grønlandsordfører Rasmus Jarlov.

Som han ser det, vil Danmark ikke have forpligtelser overfor et selvstændigt Grønland, og han opfordrer til, at man i Grønland overvejer, hvad det er, man præcist vil opnå ved selvstændighed:

- Grønlænderne har et meget rigere og velfungerende samfund på grund af den store støtte fra Danmark. Der findes ikke andre partnere, som forstår og respekterer Grønland lige så meget som Danmark, og total selvstændighed fra alle andre lande er alligevel umuligt, siger Rasmus Jarlov.

Liberal Alliance ønsker mere selvstændighed for Grønland

Hos Liberal Alliance (LA) er man mere positivt indstillet overfor Grønlands selvstændighed, oplyser grønlandsordfører Carsten Bach:

- Åbne drøftelser omkring selvstændighed for Grønland skal kunne rummes inden for Rigsfællesskabet. Hvis vi ikke snakker om selvstændighed bliver det til et tabu og det vil være forkert, skriver han i et skriftligt svar og fortsætter:

- Der skal ikke være tvivl om, at LA ønsker mere selvstændighed for både Færøerne og Grønland. I første omgang kan det ske i den eksisterende ramme ved hjemtagelse af flere områder.

Carsten Bach understreger, at det er vigtigt for LA, at inden Grønland bliver selvstændigt og uafhængigt af Danmark, skal det økonomiske grundlag være på plads.

DF ønsker ikke grønlandsk selvstændighed

Fra Dansk Folkepartis grønlandsordfører Alex Ahrendtsen er budskabet, at partiet ikke ønsker et selvstændigt Grønland:

- Dansk Folkeparti er tilhænger af Rigsfællesskabet og ønsker ikke, at Grønland skal være selvstændigt, lyder det fra Alex Ahrendtsen.

Han er dog åben for en eventuel fremtidig free association aftale, hvis Grønland bliver selvstændigt. Han vurderer det dog ikke som en realistisk mulighed, da han tror, at USA vil dominere landet, hvis Grønland erklærer sig selvstændigt.

Powered by Labrador CMS