Gå til hovedindhold

Håndboldspiller skifter til den færøske liga

24-årige Ivâna Meincke har fundet ny klub. Søndag får hun debut i den færøske håndboldliga 

Håndboldspilleren Ivâna Meincke har valgt at forlade de trygge rammer og valgt at flytte til Færøerne.

Stregspilleren skal tørne ud for det færøske klub, ‎Vestmanna, som har Ingi Olsen som assisterende træner (landstræner for de grønlandske herrelandshold), og hun får allerede debut på søndag.

Muligheder til udvikling

- I december blev jeg kontaktet, om jeg ikke ville flytte til Færøerne. Jeg har sammen med min kæreste, fodboldspiller Nukannguaq Zeeb, tænkt på at flytte til udlandet. Vi valgte at takke ja for tilbuddet om at flytte til Færøerne, da det giver mig muligheder til udvikling, siger den nu tidligere GSS-spiller til Sermitsiaq.AG.

Seriøse træninger

Den 2. januar landede parret til Færøerne, og Ivâna Meincke har allerede deltaget ved flere træninger.

- Træningen er meget anderledes end derhjemme. Her er der en større respekt til træneren, hvor alle spillere giver 100 procent til hver træning. Og der er langt større fokus på den fysiske træning end derhjemme. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har savnet at træne på denne måde. Der er altid positiv stemning i træningerne, spillerne bakker op om hinanden hele tiden, alle træner lige hårdt. Det har jeg ikke oplevet siden jeg spillede for Gudme HK, som jeg spillede for frem til 2018, fortæller den 24-årige stregspiller, der blev præsenteret som ny Vestmanna-spiller i går, mandag.

Opfordring til andre spillere

Hun ser ligeledes frem til at spille mange kampe under sit ophold i Færøerne. 

- Det er vigtigt for mig at have spilletid mens jeg er her, og jeg føler, at jeg har masser at give til min nye klub. Jeg håber ligeledes på, at jeg kan være med til at udvikle landsholdet, for her kommer jeg til at spille masser af kampe. Der mangler simpelthen kampe derhjemme, og det har ikke længere nok for mig at spille GM én gang om året. Derfor håber jeg virkeligt på, at andre spillere vil tage ud til udlandet og få spillet mange kampe - det er på den måde man udvikler sig som spiller, lyder det fra Ivâna Meincke.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER