Håndboldopvisning i Glostrup

Kendte danske skuespillere, Albertslund-Glostrup Håndbold og det grønlandske landshold dystede mod hinanden i Glostrup Hallen lørdag til fordel for grønlandske børn.

Det grønlandske landshold her i holdmøde, før de tabte med 26-24, i showkampen mod AG Håndbold. Foto: Vivi Sørensen

Komikeren Jan Gintberg bestak håndbolddommeren med 500 kroner for en fejl, da han var kommentator under showkampen i Glostrup Hallen.

Kampen var et led i Foreningen Grønlandske Børns velgørenhedsevent til fordel for grønlandske børn.

Kendte danske skuespillere som Niels Olsen, blandt andet kendt fra Ørkenens Sønner, og Mads Mikkelsen dannede hold med bolchedrengene; gamle spillere fra det danske landshold såsom Erik Veje Rasmussen og Per Skaarup spillede mod AG (Albertslund-Glostrup) Oldboys.

Det grønlandske landshold spillede også mod AG Håndbold, men tabte 26-24.

Omkring 900 mennesker havde lagt vejen forbi sportshallen for at støtte velgørenhedsarrangementet, som dermed også blev en økonomisk succes.

Billetprisen var 20 kroner, men herudover var der masse af fristelser til et godt formål, blandt andet slush-ice og pølser. Alt salg gik til grønlandske børn.

Læs mere i AG onsdag....

Powered by Labrador CMS