landsholdskamp

Håndboldherrerne tabte knebent til danskerne

Det danske U-21-landshold gæster Nuuk i disse dage i forbindelse med en venskabsturnering

Venskabsturneringen varer i alt tre dage

Ved torsdagens kamp i Godthåbhallen, der var det første møde mellem Grønlands Senior Landshold og de danske ungdomsspillere i turneringen, tabte Grønland 25 – 28.

Det oplyser Grønlands Håndboldforbund.

Jævnbyrdig
Der var tale om en jævnbyrdig kamp, hvor Grønland var foran 15 – 11 efter første halvleg.

I første halvleg scorede Akutaaneq Kreutzmann hele syv mål, mens Minik Dahl Høegh scorede i alt fem mål. Den danske spiller Jonas Tidemann scorede i alt tre mål.

Gode resultater
Akutaaneq Kreutzmann samt Miki Jensen fra det danske U-21 landshold blev valgt som kampens spillere.

Venskabsturneringen varer tre dage.

Den næste kamp spilles i Godthåbhallen lørdag den 13. juni, og søndag den 14. juni spilles den sidste kamp i multihallen Inussivik. De næste kampe vil også blive sendt i KNR TV, oplyser forbundet.

Powered by Labrador CMS