Gå til hovedindhold

Håndboldherrerne samles i Danmark

Det grønlandske herrelandshold i håndbold spiller to træningskampe mod to 1. divisionshold

Næste år skal det grønlandske herrelandshold igen prøve på at kvalificere sig til verdensmesterskaberne i håndbold.

Derfor anser landstræner Ingi Olsen den kommende samling som vigtig.

- Jeg ser positivt på vores muligheder til næste år, og da vi ikke samles så tit, ser jeg meget frem til samlingen. Vi skal fortsætte med de ting, som vi har arbejdet med de seneste år ved samlingen, siger landstræner Ingi Olsen til Sermitsiaq.AG.

Det er første gang siden januar, landsholdet samles. I januar blev det to kampe mod det færøske landshold, hvor det blev til to klare nederlag.

- Jeg har udtaget de spillere til samlingen, der har startet deres træning. De spillere, der spiller i Danmark og i udlandet er også med, for de spiller hver weekend. Jeg har talt med klubtrænerne i Grønland, om deres træninger har startet. Jeg fik at vide, at flere hold ikke har deres træninger. Men vi har jo set det før i de andre år, at træningerne først starter, når rensdyrsæsonen er ovre, lyder det fra Ingi Olsen.

Landsholdssamlingen sker i København fra den 18. til og med 25. oktober. Her spiller holdet mod FIF og Ajax København – begge fra den danske 1. division.

Landstræneren har udtaget følgende spillere til træningssamlingen:

  • 1. Taatsiaq Villadsen, GSS (målmand)
  • 2. Inuk Højgaard, GSS (målmand)
  • 3. Noah John Davidsen, GSS
  • 4. Malik Kleist Andersen, Silkeborg-Voel
  • 5. Akutaaneq Kreutzmann, Toyoda Gosei
  • 6. Marco Geisler, Silkeborg-Voel
  • 7. Nuka Heilmann, GSS
  • 8. Lars Ole Lyberth, GSS
  • 9. Aqqalu Sandgreen, GSS
  • 10. Inuujuk Ostermann-Søholm, GSS
  • 11. Kuutak K. Olsen, GSS
  • 12. Inuk Olsen, GSS
  • 13. Angutimmarik Kreutzmann, TIK Tastrup
  • 14. Minik Dahl-Høegh, Ajax København
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER