Gå til hovedindhold

Håndboldherrer skal kæmpe om en enkelt plads ved VM

Det grønlandske herrelandshold skal igen forsøge at kvalificere sig til verdensmesterskaberne i håndbold. Som udgangspunkt skal der kun spilles om en enkelt plads til VM

Det er et lille nåleøje, som håndboldherrerne skal igennem, hvis de kvalifikationturneringen i Mexico skal sikre sig en plads til VM.

Kvalifikationen afgøres i april næste år, oplyser håndboldforbundet Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat i en pressemeddelelse.

Undgår stærke hold

Tidligere på året besluttede Det Internationale Håndboldforbund, IHF, at Det Panamerikanske Håndboldforbund (Pathf) skal deles i to. Det betyder, at Grønland spiller i den nordamerikanske kvalifikationsturnering, og hermed undgår at spille mod de stærke lande som Brasilien og Argentina ved turneringen.

Konsulent i håndboldforbundet Poul Petersen oplyser til Sermitsiaq.AG, at der skal spilles om en plads blandt de nordamerikanske lande, mens de sydamerikanske lande har fået fire pladser. 

Kæmper for én plads mere

- Men vi fra håndboldforbundet kæmper fortsat for, at fordelingen kan ændres til, at Nordamerika- og Caribien får to pladser i stedet for en plads, da der er langt flere lande i de nordamerikanske lande end sydamerikanske lande. Den sag er ikke afsluttet endnu, derfor skal Grønland, som udgangspunkt, spille om den ene plads ved VM-kvalifikationsturneringen i Mexico. Den sag bliver drøftet mellem det sydamerikanske håndboldforbund og Det Internationale Håndboldforbund, siger Poul Petersen. 

- Der er håb om, at der vil ske fremskridt i sporten i USA og Canada, da USA skal være OL-værter i 2028, derfor er der snak om, at der kan tildeles wildcards til VM. Men vi ved stadig ikke endnu, om hvordan det vil påvirke os, lyder det fra Poul Petersen.

Sidste år blev Grønland nummer fire ved Pan Am-turneringen, som blev spillet i Nuuk. 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER