Håndbold: Herrelandsholdet skal kæmpe om VM-plads i Mexico

Det grønlandske herrelandshold i håndbold spiller VM-kvalifikationsturnering til sommer.

Billedet er fra de Pan Amerikanske Mesterskaber, der blev afholdt i 2018

De nordamerikanske og caribiske mesterskaber i håndbold skal afholdes i Mexico.

Det oplyser håndboldforbundet TAAK til Sermitsiaq.AG.

Turneringen er også kvalifikationsturnering til verdensmesterskaberne, som skal spilles i Polen og Sverige til januar næste år.

VM-kvalifikationsturneringen i Mexico gennemføres fra 26. juni til 3.juli.

Træningssamling

- Efter grønlandsmesterskaberne er der planer om, at der holdes landsholdssamling enten i Norge eller Sverige, meddeler forbundet. Grønlandsmesterskaberne spilles fra 3. maj til og med 9. Maj i Nuuk.


Det grønlandske herrelandshold har deltaget ved verdensmesterskaber tre gange, nemlig i 2001, 2003 og 2007.

På grund af coronasituationen blev kvalifikationsturneringen ikke afholdt for to år siden. Det internationale håndbold forbund tildelte dengang USA en plads i VM-turneringen.

Powered by Labrador CMS