Håndbold på svensk

Angutimmarik Kreutzmann bor i Helsingør og spiller håndbold i Helsingborg

Angutimmarik Kreutzmann med nr. 34, fordi hans farfar er født i 1934. Angutimmarik Kreutzmann og træner Ian Marko Fog, der er tidligre dansk landsholdsspiller, og som hentede Angutimmarik til Helsingborg.

Angutimmarik Kreutzmann er nu igang med sin anden sæson i den svenske klub OV Helsingborg og er ved at vende sig til en anden tilværelse og et andet liv efter fem trygge år i Silkeborg. Angutimmarik lægger ikke skjul på, at det til tider har været hårdt at forlade alt det kendte og alle de gode kammerater.

-Det er lidt mærkeligt, at man kan bo i Danmark og så spille håndbold i Sverige, men det kan man sagtens fortællert 23-årige Angutimmarik Kreutzmann.

- Jeg bor i Helsingør og tager med færgen over til Helsingborg, når jeg skal træne og spille kamp. Det ta'r kun ca. 30 minut.

OV Helsingborg sluttede sidste sæson som nr. syv i den næstbedste svenske række. Ambitionerne i år er at slutte helt i top. Holdet er bl.a. blevet forstærket med den stærke stregspiller Oluf Ask, som har spillet i Danmark for bl.a. GOG.

-Rykker vi op, kunne jeg godt overtales til at blive her. Svensk håndbold passer mig helt fint. Vi spiller med et traditionelt 6 - 0 forsvar og spiller i Sverige nok fysisk hårdere, end man normalt gør i Danmark. Jeg spiller med nr. 34, fordi min farfar blev født i 1934, fortæller han.

En fiberskade, som heldigvis ikke er alvorlig, driller, så Angutimarik Kreutzmann var ikke på banen i weekendes kamp mod IFK Ystad. OV Helsingborg vandt sikkert 28 - 18 og har nu vundet de tre første kampe.

OV Helsingborg trænes af den tidligere danske landsholdsspiller Ian Marko Fog, som før sidste sæson hentede Angutimmark Kreutzmann til klubben.

Powered by Labrador CMS