Håndbold-skuffelse: Spillere bør søge til udlandet

Tidligere landsholdsspiller i håndbold, Ingo L. Bisgaard, er skuffet over håndboldlandsholdets seneste præstation i Færøerne, hvor de fik en gevaldig lussing over to kampe. Spillere skal søge til udlandet, og der skal satses på talentudvikling, mener han.

Den tidligere landsholdspiller for det grønlandske herrelandshold i håndbold, Ingo L. Bisgaard, så frem til at se landsholdets kampe mod Færøerne sidste weekend.

De to kampe endte med en lussing til de grønlandske herrelandshold. Den første kamp tabte holdet med 15 mål, mens det blev til et ti-måls nederlag i den anden kamp.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at Grønland skulle blive udstillet i den grad, som de gjorde under kampene. Det virkede som om, at auraen af den mislykkede kvalifikation til VM var bragt til Færøerne. Indsatsen var så uinspirerende at se på, at jeg desværre efter 1. halvleg af første kamp slog over på en VM-kamp i stedet, siger Ingo L. Bisgaard til Sermitsiaq.AG.

Han siger, at 'den eufori og goodwill, der blev opbygget om landsholdet i sommers, hen over en weekend blev blæst væk ud i Nordatlanten'.

Spillerne skal have kamperfaring
Det vil være en stor gevinst for landsholdet, hvis flere spillere søgte efter at spille i udlandet, mener Ingo L. Bisgaard.

- Før i tiden var der en del grønlandske spillere i udlandet, primært i Danmark med enkelte spillere i Tyskland og Frankrig, og det modnede og udviklede spillerne i sådan en grad, at det styrkede landsholdet.

Arkivfoto af Ingo L. Bisgaard (med bolden)

- I udlandet trænede man med spillere, der var bedre end én selv, og ikke mindst fik man en masse kamperfaring. På det nuværende landshold er der desværre for få, der har kamperfaring, som kom til udtryk under de panamerikanske mesterskaber. Ud af de 16 spillere, der spillede bronzekamp mod Chile ved Pan Am, så var 12 (!) af disse fra GSS. Det ser jeg som et problem for landsholdet, siger Ingo L. Bisgaard, der i 2003 var med til at spille VM i håndbold.

Mangler stærk alternativ til GSS
Han mener, at det er et problem, at flere nuværende landsholdspillere ikke spiller særligt mange kampe.

- Og når de endelig spiller, så vinder de tilmed kampene stort uden at blive presset, hvilket har stået på i mange år. Det gør, at spillerne ikke har den fornødne kamperfaring især i pressede situationer, hvor man skal afgøre kampene til sin fordel, siger han.

Ifølge Ingo L. Bisgaard kan det løses ved at lave et stærkt alternativ til GSS, så man får mere lige kampe med den fordel, at man presser hinanden til at blive bedre.

- GSS har været en foregangsklub med hensyn til talentarbejde de sidste mange år. Det ser dog ud til, at NÛK er i gang med et projekt på herreseniorsiden, der måske med tiden kan presse GSS – som kun kan gavne landsholdet i form af mere kampstærke spillere. Det forlyder ligeledes at N-48 har fået en divisionsspiller fra Danmark, og kan stillet med et kompetent hold. Derudover håber man, at hold som SAK og Norsaq HC også kan løfte sig yderligere, fremhæver han.

Efterlyser større ambitioner
- Hvis det grønlandske landshold i fremtiden skal drømme om VM, så mener jeg, at der skal langt flere hjemlige spillere til udlandet. Man ser rigtig mange spillere fra de forskellige panamerikanske hold søge til Europa, for det er dér, udviklingen sker. Mange islandske spillere søger ligeledes til udlandet, for de kan se, at det ikke er nok at spille i den hjemlige liga.

- Til trods for at Island ikke har mange spillere at gøre godt med, så har de en forbløffende evne til at producere klassespillere og i øvrigt trænere. Grønland har mange gode spillere, men man ser ofte, at deres udvikling går i stå, fordi man spiller hjemme i den trygge andedam. Vi må have større ambitioner, mener Ingo L. Bisgaard.

- Skal Grønland overhovedet skele til Danmark, eller kunne man i stedet afsøge om Island kunne blive en samarbejdspartner i forhold at sende grønlandske spillere til islandske klubber, og islandske trænere den anden vej til at bidrage med viden og inspiration til grønlandsk håndbold?, spørger han.

Talentudvikling frem for alt
Ingo L. Bisgaard peger på flere udviklingsmuligheder inden for håndbolden.

- Først og fremmest skal der helt grundlæggende være en stor bredde, som med tiden kan fostre kommende landsholdsspillere. I efterhånden en del år har hold fra Sydgrønland ikke været repræsenteret nævneværdigt i de nationale mesterskaber, som for eksempel traditionsklubben K-1933 fra Qaqortoq. Klubben, der tidligere har vundet mange grønlandske mesterskaber i både ungdom og seniorer, og tilmed har opfostret nogle af de bedste landsholdsspillere igennem tiderne som for eksempel Peter Sikemsen, Hans Peter Motzfeldt og Minik Dahl Høegh.

- Det kunne være ønskværdigt at forbundet iværksatte initiativer i samarbejde med klubberne i sydregionen til at få håndbolden på fode igen, forslår han.

Bedre trænere bliver stor gevinst
Ingo L. Bisgaard var glad for, da håndboldforbundet forsøgte sig med et talentudviklingsprogram med etablering af talenthold for to-tre år siden.

- Et fantastisk og udviklingsorienteret initiativ, hvor man sendte både et drenge- og pigehold til Island for at spille landskampe mod Island. Det ser dog desværre ud til at projektet er gået i stå.

Ifølge Ingo L. Bisgaard er der for stort spænd mellem de gode generationer.

- Imellem generationen med Jakob og Rasmus Larsen, Hans Peter Motzfeldt, Peter Sikemsen og generationen med Minik Dahl Høegh, Akutaaneq og Angutimmarik Kreutzmann, er der et spænd på 10-15 år. Jeg er bange for, vi skal vente 10-15 år, før vi får en god generation at se igen. Derfor burde forbundets fokusere meget mere på børn og unge samt talentudvikling, således man kan forkorte dette spænd og få større bredde på landsholdet.

- Afslutningsvis skal man også tænke i træneruddannelse eller i det mindste i kontinuerlige og kompetencegivende trænerkurser. Jo bedre trænere, jo bedre spillere, lyder det fra Ingo L. Bisgaard.

Powered by Labrador CMS