Håndbold-GM er udsat til efteråret

Mesterskaberne skulle ellers have været afholdt i maj

Offentliggjort

Håndboldforbundets bestyrelse har torsdag besluttet, at herrernes og kvindernes grønlandsmesterskaber skal udsættes. Mesterskaberne skulle ellers efter planerne afholdes i Ilulissat fra den 2. maj til den 9. maj.

Det oplyser håndboldforbundet TAAK i en pressemeddelelse.

- Hovedårsagen for beslutningen er, at epidemikommissionen i Grønland gentagne gange har udsendt en række anbefalinger og indsatser til bekæmpelse af spredningen af COVID-19 i Grønland. Disse tiltag følges og bakkes op af Grønlands Idrætsforbund, og har kommet med anbefalinger om at suspendere alle idrætsstævner og lignende arrangementer indtil videre med mulighed for forlængelse, skriver forbundet.

På baggrund af det udsættes GM for seniorer i håndbold til efteråret.

- Der vil blive meddelt ny periode for GM, lyder det.

Powered by Labrador CMS