Landskampe i Nuuk

Håndbold: David mod Goliath

De grønlandske håndboldherrer står overfor en svær opgave, når de skal spille mod de danske U-21 landshold i Nuuk

Den danske profil Theis Baagøe har scoret 102 mål i 20 landskampe for det danske U-21-landshold.
Det danske U-21 landshold skal deltage i U-21 VM fra midten af juli.
Den danske profil Theis Baagøe har scoret 102 mål i 20 landskampe for det danske U-21-landshold. DHFDet danske U-21 landshold skal deltage i U-21 VM fra midten af juli. DHFDen danske profil Theis Baagøe har scoret 102 mål i 20 landskampe for det danske U-21-landshold. DHFDet danske U-21 landshold skal deltage i U-21 VM fra midten af juli. DHFDen danske profil Theis Baagøe har scoret 102 mål i 20 landskampe for det danske U-21-landshold. DHFDet danske U-21 landshold skal deltage i U-21 VM fra midten af juli. DHF

Herre A-landsholdet i håndbold og et udvalgt grønlandsk hold skal spille mod det danske U-21 landshold fredag, lørdag og søndag i Godthåbhallen i Nuuk. Det danske landshold, der skal til U-21 VM i midten af juli, bruger kampene i Nuuk som VM-forberedelse.

Det danske landshold tæller flere spillere, der spiller i den bedste række i Danmark. De står selv overfor en svær opgave ved U-21-VM i Bosnien-Hercegovina fra den 14. juli. Der bliver derfor gået til den under de kommende kampe i Nuuk.

Kæmper for sagen
- Vi mødes kun fire gange om året. Vi vil derfor bruge kampene og træningen i Nuuk til arbejde videre med de systemer, som vi skal bruge til VM, siger den danske U-21 landstræner, Henrik Kronborg, til Sermitsiaq.AG.

Danmark spiller mod et udvalgt grønlandsk hold fredag aften og spiller mod A-landsholdet lørdag og søndag.

- Vi kan vinde over det grønlandske landshold, hvis vi spiller godt. Men vi ved at de grønlandske spillere kæmper godt for sagen og vil sikkert været topmotiveret foran et hjemmepublikum. Vi skal kæmpe for at få sejren hjem, siger Henrik Kronborg.

Danmark er kommet i en svær pulje til U-21-VM, hvor de skal spille mod Tunesien, Frankrig, Angola, Serbien og Rusland i indledende runde.

De ankommer til Nuuk torsdag og vil træne i dagtimerne og spille kampe om aftenen.

- Vi forventer, at der bliver rigtig god stemning, og vi håber selvfølgelig, at der kommer mange til kampene, siger Henrik Kronborg.

Kampene i Nuuk bliver vist direkte i KNR-TV.

Program:
Fredag kl. 20.00 Danmark – Udvalgt grønlandsk hold
Lørdag kl. 19.00 Danmark – Grønland
Søndag kl. 19.00 Danmark – Grønland

Powered by Labrador CMS