dansk håndbold

Gyserafslutning og flot målmandsspil

Håndboldholdet Silkeborg Voel KFUM i 2. division spillede uafgjort mod Team Vesthimmerland

Rina Møller Lorentzen havde en redningsprocent på 52,5 procent i kampen mod Tema Vesthimmerland
Offentliggjort

Målvogteren Rina Møller Lorentzen spillede en vigtig rolle, da Silkeborg-Voel KFUM og Team Vesthimmerland spillede en spændende kamp torsdag i sidste uge.

Det så ellers sort ud for Silkeborg-Voel KFUM, men flere gode redninger bragte Silkeborg-Voel KFUM tilbage i kampen.

Kampen mellem Team Vesthimmerland og Silkeborg-Voel KFUM endte uafgjort 19-19. Mange havde ikke regnet med et uafgjort resultat få minutter før tid, hvor Team Vesthimmerland førte med flere mål.

- Rina Lorentzen trak nogle formidable redninger ud af ærmet, og angriberne begyndte at score, skriver Silkeborg-Voel KFUM på sin hjemmeside.

Comeback til Nivi Wille
Og Team Vesthimmerland førte med tre mål, da der manglede fire minutter af kampen og Silkeborg Voel KFUMs grønlandske markspiller Kathrine Mikkelsen fik en afgørende rolle.

Rina Møller Lorentzen havde en redning, da der manglede 40 sekunder. Bolden blev spillet frem til Kathrine Mikkelsen, der spillede stregspilleren Stine Aen fri, da der manglede 10 sekunder og hun tilkæmpede sig et straffekast. Stine Aaen udnyttede selv straffekastet til kampens slutresultat 19-19.

- Jeg har aldrig spillet en så spændende kamp. Vi var utrolig glade og kom tilbage på et tidspunkt, hvor mange troede, at vi havde tabt kampen, fortæller Rina Møller Lorentzen, der havde 21 redninger i kampen med en redningsprocent på 52,5 procent.

Nivi Wille fra Grønland havde også comeback hos Silkeborg-Voel efter en lang skades pause og scorede et enkelt mål.

- Nivi Wille fightede utroligt godt hele kampen og satte tempo i vores angrebsspil med sin hurtighed, siger Rina Møller Lorentzen.

Powered by Labrador CMS