Gule jakker kan igen ses i Qaqortoq

Tulukkat sungaartit er en selvstændig forening, der ligesom natteravne går rundt om aftenen for at skabe tryghed skal genoptage deres ture fra i dag fredag i Qaqortoq.

s forebyggelsesafdeling og forebyggelsesudvalg etablerede natteravne tilbage i oktober 2020. Kommune Kujalleq

Frivillige, der skal gøre det mere trygt at færdes på gaderne i Qaqortoq, starter op igen efter sommerferien.

- Da vi startede stak børnene af fra os. Der er meget hærværk her i Qaqortoq. Nu kommer nogle af børnene til os og snakker med os, siger en af de frivillige, Anguteeraq Høegh Olsen.

Kommune Kujalleqs forebyggelsesafdeling og forebyggelsesudvalg etablerede natteravne tilbage i oktober 2020. Der var hensigten at de frivillige skulle gå i grupper med tre, nu har foreningen valgt at gå i parvis, da den tredje ofte kan aflyse sine gåture.

- Jeg har foreslået, at natteravne kan være i parvis, da vi nu til dages har mobiltelefoner til hvis der skulle ske noget. Og jeg tror, at der vil komme flere frivillige, da de ikke skal vente på en tredje for at gåture om aftenen, siger Anguteeraq Høegh Olsen.

Aktive frivillige

Tulukkat Sungaartit skal mødes i aften klokken 19.00 i forebyggelseskontoret, hvor alle interesserede er velkomne.

- De frivillige har fået sponsoreret gule jakker og huer. Det er dejligt at se sådan nogle aktive frivillige, som vil være med til at gøre gaderne trygge og være der for børnene, siger afdelingschefen i forebyggelelsesområdet, Helga Nielsen.

Der er cirka 12 frivillige i øjeblikket. De kan ringe til hinanden, hvis de for eksempel vil gå ture fra klokken 19.00 eller fra klokken tolv om natten.

- De frivillige vælger selv, hvad tid de vil gå ture. De kan lave aftaler indbyrdes, så kan vi også sikre flere grupper, der måske går samtidig forskellige steder, siger Anguteeraq Høegh Olsen.

Kræver børneattest

Afdelingschefen oplyser, at alle frivillige skal have børneattest, hvis de vil være frivillige hos Tulukkat Sungaartit.

- Jeg vil gerne understrege, at man skal have en børneattest for at være frivillig for Tulukkat Sungaartit. Der har været flere misforståelser omkring emnet, siger Helga Nielsen.

Tulukkat Sungaartit startede sidste år i oktober, der har været mangel på frivillige, hvor forebyggelsesafdelingen i kommunen har arbejdet for at få nogle frivillige på banen. Nu har foreningen opdaget, at det er lettere, at gåture parvis.

Powered by Labrador CMS