Guld i nanoq-klassen

Det sidste guld fra Nalunaq var med på forbrugermesse i Nuuk.

Specialfremstillet guldringe i grønlandsk guld hos Palle Møller ligger fra 1000 kroner og opefter. Foto: Leiff Josefsen

Flere vil vel påstå, at de har købt den sidste klump guld fra minen Nalunaq, inden den lukkede. Også guldsmed Palle Møller, Alpar, fra Nuuk:

- Jeg bestilte den sidste klump, så jeg går ud fra, jeg er den sidste.

Palle Møller er autodidakt og har arbejdet som guldsmed de seneste fire til fem år og fremstiller smykker fra smykkeværkstedet i eget design.

Han var blandt mange andre udstillere med på Forbrugermessen 2009 i Inussivik, hvor han udstillede og solgte sine smykker. Han laver blandt andet øresmykker og vielsesringe på bestilling og har sit eget stempel:

- Jeg stempler mine guldsmykker med en isbjørn, og jeg kontrolleres i øvrigt hvert år af forcetechnology, der tjekker alle guldsmedes arbejde for råvarernes og de færdige smykkers holdighed. De tjekker også om, stemplingen i smykker og varer er korrekte i henhold til dansk lovgivning, fortæller Palle Møller.

Det grønlandske guld er lidt dyrere end guld fra andre miner. 14 karat grønlandsk guld koster det samme som 18 karat såkaldt almindeligt guld.

Du kan se billeder fra Forbrugermessen 2009 her

Powered by Labrador CMS