GSS genvinder GM i fodbold for kvinder

For andet år i træk vinder Nuuk-klubben grønlandsmesterskaberne i kvindefodbold

Billedet er taget ved sidste års GM

Nuuk-klubben GSS besejrede lørdag lokalrivalerne NÛK med 3-1 i finalen ved grønlandsmesterskaberne i kvindefodbold, hvor kampen blev spillet ved Inussivik i Nuuk.

Dermed har holdet vundet titlen for andet år i træk.

Efter en pauseføring på 1-0 til GSS, udlignede NÛK-mandskabet i starten af anden halvleg.

Men de forsvarende mestre slog tilbage efter knap én times spil, og kampen blev afgjort i de sene minutter af kampen.

Årets bronzevindere er I-69 fra Ilulissat, der vandt over B-67 med hele 14-1.

Powered by Labrador CMS