Grønlandske studerende i København efterlyser bedre boligvilkår

Sidste uge blev der afholdt arrangement med Siumut i Folketinget, Avalak København og Det Grønlandske Hus i København om boligsituationen for grønlandske studerende i Københavnsområdet.

Sidste uge blev der afholdt debat om boligsituationen for grønlandske studerende i Københavnsområde med deltagelse af Siumut i Folketinget, Avalak København og Det Grønlandske Hus i København. Studenterforeningens lokalformand ønsker samme vilkår som grønlandske studerende i andre dele af Danmark har.

Der var omkring 20 mennesker med godt humør, da der blev afholdt debataften, hvor der blev serveret aftensmad og sodavand til arrangementet, der blev holdt i Det Grønlandske Hus i København sidste uge.

Ikke samme muligheder

Emnet for debatten var boligsituationen for grønlandske studerende i Københavnsområdet, da de grønlandske studerende møder boligproblemmer, når de skal studere.

- Det er særligt problematisk for grønlandske studerende, der kommer til København uden ordentligt netværk. En nyflyttet studerende fra Grønland har jo ikke samme muligheder som den danske studerende. For eksempel kan vi ikke lige ringe til en farmor der har en ledig sofa til mig. Så for at vi kan skabe bedre vilkår for grønlændere, vil vi meget gerne have et kollegie, siger lokalformanden for studenterforeningen Avalak, Amisuna Berthelsen er deltog ved debataftenen, til Sermitsiaq.AG.

Svært at finde studievenlig pris

Han er selv studerende på Københavns Professionshøjskole, og selv har oplevet problem med at finde et kollegieværelse.

- Da jeg blev optaget til uddannelsen fik jeg en hurtig besked af Det Grønlandske Huses studievejledere om jeg straks skulle finde en bolig. Men man kan jo ikke bare lige finde en bolig i København til en studievenlig pris, siger han.

Samme vilkår som Aarhus

Han siger, at Avalak København har et stort ønske om at få skabt kollegier til de grønlandske studerende i byerne København og Aalborg.

- Dette vil give mulighed for at vi som grønlændere har mulighed for at integrere os på en lettere måde ogg vi kan dyrke vores kultur i et fremmed land. Vi har særligt været misundelige på kollegiet i Aarhus, da man kan få lov til at bo på kollegiet i et års tid, derefter finde sit eget sted. Det ønsker vi også i København, påpeger Amisuna Berthelsen.

Ved arrangementet blev studerendes ønsker fremlagt, hvor der er tale om at de gerne vil dele kollegie med andre fra Nordatlantiske lande, Island og Færøerne.

Der er omkring 25 betalende medlemmer i Avalaks afdeling i København.

Powered by Labrador CMS