Det grønlandske sprog skal vægtes højere som adgangskrav
Kan et uddannelsessystem vægte grønlandsk højere, så flere unge kan begynde på en uddannelse efter endt folkeskole? Det spørgsmål skabte debat under konferences første dag.
- Vi har indrettet vores uddannelsessystem således, at vi afskærer mange unge fra at kunne komme ind på uddannelser i Grønland på grund af høje krav til danskkundskaber.
Det siger en af oplægsholderne til sprogkonferencen om det grønlandske sprogs første dag, styrelseschef i uddannelsesstyrelsen, Kaali Olsen.
Mens faget og sproget grønlandsk som undervisningssprog i andre fag, vægtes højt i folkeskolen, så er der et krav om at kunne sproget dansk på et vist niveau for, at unge kan blive optaget på den uddannelse de ønsker.
- Kan vi på nogen måde ændre krav i uddannelsessystemet, så flere uddannelsessteder bliver mere inkluderende i stedet for ekskluderende? Vi mennesker lærer ved at indgå i interaktioner med hinanden. Vi lærer ingenting, hvis vi bliver udelukket, siger han.
Dansk som uddannelsessprog
Den udmelding reagerer en af deltagerne under konferencen, afdelingschef i departementet for uddannelse, Dorthe Bidstrup på. Hun påpeger, at flere linjer under pædagogisk seminarium i Ilulissat kan gennemføres med grønlandsk som uddannelsessprog.
Kendsgerningen er dog, at flere uddannelser har et krav om danskniveau for at kunne uddanne sig. Og det har Kaali Olsen et eksempel på. Styrelseschefen fortæller, at han kender til en ung, der blev afvist af tømrervirksomheder i Grønland i søgen om en læreplads da hans danskkundskaber ikke rækker til de grønlandske krav, mens virksomheder i Danmark tager imod ham med åbne arme.
Erkendelser fra Naalakkersuisoq
Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Peter P. Olsen, har arrangeret konferencen ”Mål og pejlemærker i brugen og undervisningen af vort sprog”, som gennemføres onsdag og torsdag. Han har eftertanker i forhold til ønsket om at styrke sproget grønlandsk, mens uddannelsessystemet vægter dansk højere i deres krav. Han understreger dog, at han afventer konferencedeltagernes samlede anbefalinger:
- Det er selvfølgelig på sin plads at undersøge niveaet af grønlandsk som undervisingssprog, og her er det vigtigt at inddrage Ilinniarfissuaq, der jo uddanner kommende lærere. Jeg synes det er vigtigt, at vi inddrager relevante myndigheder i udformningen af folkeskolen og uddannelsessystemet, derfor er jeg spændt på anbefalingerne, siger Naalakkersuisoq Peter P. Olsen.
Det forventes, at de omkring 100 deltagere til konferencen kommer med en række anbefalinger til styrkelse af grønlandsk, deriblandt som undervisningssprog i folkeskolen og uddannelsessystemet.