Grønlandske skoler klar til at samle ind

Den 21. januar kl. 10-12 er det ikke kun de danske, men også de grønlandske skoler, der er klar til at samle ind til Afrika.

Grønlandske skoleelever deltager også i den store Afrika indsamling 21. januar. Arkivfoto: Sermitsiaq

Sidste år samlede Danmarks børn mere end tre millioner kroner ind til DR’s Danmarks Indsamling via et samarbejde mellem landets børnebiblioteker og Ramasjang Live. I år er samarbejdet udvidet med Dansk Skoleidræt, LEGO Fonden og de danske skoler.

Men det er ikke kun de danske skoler, der er klar til at samle ind - også de grønlandske skoler er klar på at være med, meddeler Kim Godtfredsen fra Grønlandsk Skoleidræt.

LEGO Fonden giver 1 krone til Afrika for hver kilometer, eleverne tilbagelægger. Det samlede beløb fra landets børn til Danmarks Indsamling afsløres under DR’s store show lørdag d. 29. januar.

Vil jeres skole være med til at gøre en forskel og samle ind til Afrika? Gå en tur med dine elever den 21. januar, så er I med. Læs mere på www.skolernesmotionsdag.dk

Powered by Labrador CMS