Grønlandske rederier risikerer at miste ret til makrelfiskeri

Grønlands status som kyststat, der giver grønlandske rederier ret til at fiske den indbringende makrel, er på spil. Det skyldes, at der ingen makrel er fisket i grønlandsk farvand i 2020-2021.

– Vi argumenterer over for de andre lande for, at vi fortsat skal være kyststat. Vi fastholder selvfølgelig vores position, siger departementschef Jørgen Isak Olsen fra Departementet for Fiskeri og Fangst.

Grønlandske rederier er i alvorlig fare for at tabe retten til at fiske og sælge makrel på gulvet. Årsagen er, at Grønland risikerer at miste sin status som kyststat og dermed retten til at fiske makrel i 2022. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Baggrunden er, at grønlandske fartøjer i hverken i 2020 og 2021 har fanget den eftertragtede fisk i grønlandsk farvand ud for Østgrønland. Fiskeriet er i 2020-2021 udelukkende foregået i internationalt farvand. Mere præcist fangede fiskerne 14 kilo i grønlandsk farvand i 2020, men det giver ikke grundlag for at blive registreret som kyststat.

Hertil kommer, at biologerne fra Naturinstituttet ingen makrel har fanget ved de seneste undersøgelser i 2020 i østgrønlandsk farvand. Bortset fra en fangst på under 20 tons.

Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan købe og hente herunder:

Powered by Labrador CMS