får nyt navn
Det Grønlandske Hus i Aalborg rykker til centrum
Efter 37 år på Umanakvej rykker kulturhuset for grønlændere i Nordjylland i nye lokaler 1. maj
Nu er handlen faldet på plads, og lejekontrakten for Det Grønlandske Hus i Aalborg er effektueret.
Grønlændere i Nordjylland kan fremover finde ligesindede i det nye Arktiske Hus, som skal ligge på Vesterbro 79 per 1. maj 2016.
Det meddeler en glad bestyrelsesformand for Det Grønlandske Hus Aalborg, Liselotte Terp.
Et sted for grønlandske aktiviteter
Med Det Arktiske Hus i hjertet af Aalborg falder flere års ønsker og en målrettet indsats nu på plads.
Ejendommen, som hidtil har været bankfilial, ligger ved siden af Hotel Phønix.
Læs: Aalborg stopper velkomstpakke-tilbud
Direktør for det grønlandske hus, Søren Stach Nielsen, forklarer til Sermitsiaq.AG, at ejendommen på tre etager og 736 kvadratmeter kommer til at huse flere aktiviteter.
Huset bliver tovholder
- Det Arktiske Hus er et videnshus, der rummer Det Grønlandske Hus, Arctic Consensus, Arctic Business Network, Arctic Education Network, AAU Arctic (Aalborg Universitet red.)
- Det Grønlandske Hus fortsætter i uændret form og vi (Det Grønlandske Hus i Aalborg red.) står som udlejer af hele ejendommen. Herefter udarbejder vi lejekontrakter til dem, der er interesserede i at være en del af lejemålet.
Midlertidige kontorer
Direktøren siger, at det kulturelle samlingssted for grønlændere Tamassa i Ågade fortsætter som hidtil, men fra marts måned og frem til Det Arktiske Hus kan åbne til maj, vil nogle af arbejdspladserne fra det gamle Grønlandske Hus være placeret sammen hos Tamassa, hvor også alkoholbehandlingen holder til i øjeblikket.
Læs også: Grønlandske gudstjenester i Aalborg