Det grønlandske frirum i Vollsmose

Grønlænderne i Odense forstaden Vollsmose har fundet et frirum i kirken

Eva Martinsen og Povl Götke foran alteret i Vollsmose Kirke.

Det er de to ildsjæle Eva Martinsen og udviklingspræst Povl Götke, som sammen trækker i trådene, når der skal arrangeres et eller andet, der ikke kun er for de grønlændere, der bor i Vollsmose. Arrangementerne er så populære, at der kommer folk andre steder fra.

Den grønlandske Nationaldag blev behørigt fejret for første gang sidste år. Ikke mindst var sælkødet populært, men dansen bagefter var det så sandelig også.

Sommerarrangement

Julen blev naturligvis også festligholdt med andagt og samvær. 60 personer deltog. I disse uger bliver der arbejdet på et sommerarrangement for børn. Det er Dansk Folkehjælp, som træder økonomisk til.

Går det, som man håber, bliver det et fælles arrangement med grønlandske børn og børn fra en afrikanske menighed med rødder i DRCongo, som også benytter kirken.

En udflugt i uge 29 til Vejen Idrætscenter, drømmer man om, hvor forældrene deltager som frivillige hjælpere. Kommunikationen med de mange interesserede klarer Eva Martinsen. Facebook naturligvis.

I selve Vollsmose bor der godt 9.000 mennesker heraf cirka 80 grønlændere.

Udfordrende og lidt utrygt

I en samtale med Sermitsiaq.AG lægger Eva Martinsen, som har mand og fire børn, ikke skjul på, at det kan være udfordrende og til tider lidt utrygt at bo i Vollsmose.

Det er jo en ghetto, som politikerne har stemplet Vollsmose, med alle de forskellige problemstillinger, som dette indebærer.

Der skal nytænkning til

Povl Götke påpeger i samtalen, at den danske folkekirke er udfordret i Vollsmose.

- I 1996 var der omkring 7.000 i Vollsmose sogn, som var medlemmer af Folkekirken. I dag er der kun 2.813 fortæller Povl Götke og fortsætter.

Kirken i Vollsmose

- Det kræver, at vi tænker nyt. Fortsætter det bare, som det altid har gjort, er der nok ingen kirke i Vollsmose om 10 til 15 år. Og det vil være en katastrofe.

Tre generationer

- Derfor er det så dejligt, at grønlænderne kommer i kirken på samme måde, som de gør hjemme i Grønland. Personligt bliver jeg rigtig glad, når der pludselig er en stor familie på tre generationer, som kommer i kirken. Vi skal til at arbejde med meditationsgudstjenester og måske skal vi justere på selve kirkerummet. Der er jo ingen, der siger, at stolene og det øvrige inventar skal stå, som det har gjort siden den dag, kirken blev bygget.

- Jeg drømmer om, at vi får en rigtig grønlandsk kajak op at hænge og ikke mindst drømmer jeg om, at vi skal have en grønlandsk messehagel.

Jeg har fundet mit eget folk

Povl Götke er meget begejstret for den grønlandske kirke og mener, at man kan lære meget af, hvordan tingene foregår i en grønlandsk menighed.

- Ved en grønlandsk gudstjeneste er det hele stille og roligt. Salmerne bliver sunget langsomt og man kommer hinanden ved.

- Første gang jeg oplevede at fejre helligtrekonger med grønlænderne i min kones kirke, Thomas Kingos Kirke, tænkte jeg: Jeg har fundet mit eget folk. (Eva Götke er sognepræst i Thomas Kingos Kirke, hvor de grønlandske gudstjenester i Odense foregår, red.)

Barndomshjemmet

- Med det mener jeg, at det er meget lig det, jeg oplevede, i mit barndomshjem for mange år siden.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi inspireret af det grønlandske tempo også ændrer begravelsesritualet, så vi for eksempel mødtes i kirken en time før begravelsen finder sted og bliver i kirkerummet efter selve begravelsen. Stille og roligt og uden stress og ikke, som der sker mange gange, at begravelsen er overstået næsten, inden vi er begyndt.

Glade grønlændere foran kirken. Frederikka Jeremiassen med datteren Nadia otte år og Eva Martinsen.

Povl Götke er udover at være udviklingspræst i Vollsmose også fængselspræst på Søbysøgård.

Vollsmose

Der bor 83 forskellige nationaliteter i Vollsmose. Somaliere og palæstinensere er de største grupper. Så 80 grønlændere er ikke mange. Man kan ikke tale Vollsmose uden at komme ind på spørgsmålet om integration. Også i denne sammenhæng har Povl Götke klare holdninger.

- Vi skal komme folk respektfuldt i møde og huske på, at vi alle er mennesker med de forskellige problemstillinger, som vi alle kender til og så handler det meget om åndelig trivsel og ikke mindst her, kan kirken komme ind og gøre en forskel.

- Heldigvis er menighedsådet meget positiv overfor de forskellige tiltag, vi arbejder med slutter udviklingspræst Povl Götke.

Powered by Labrador CMS