Gå til hovedindhold

Grønlandske erfaringer på Svalbard

Studerende fra den arktiske ingeniøruddannelse i Sisimiut fik brug for sine grønlandske erfaringer, da han kom i praktik på Svalbard

Det har ikke skortet på oplevelser, siden Arktisk Teknologi-studerende Tim Hoff-Lund Sørensen fra Artek i Sisimiut sidste år kom i praktik hos det norske ingeniørfirma Geofrost, der er specialister i permafrost.

På Svalbard blev Tim Hoff-Lund Sørensen tilknyttet et anlægsprojekt i forbindelse med Svalbard Global Seed Vault, der er en genbank for alle verdens planter. Tims opgave bestod i at følge anlæggelsen af en ny tunnel ved frøbanken. Praktikken førte siden til en ansættelse som projektingeniør hos Geofrost. 

Derfor er Tim Hoff-Lund Sørensen er et af de få mennesker i verden, der har adgang til de inderste haller i frøbanken, hvor der opbevares frø fra alverdens planter, som kan bruges i tilfælde af en katastrofe eller en atomkrig. Frøbanken er anlagt i permafrost for at holde frøene nedkølet, men permafrosten er ikke tilstrækkelig, og det er her, Geofrost kommer ind i billedet. For at sikre tilstrækkeligt med kulde har virksomheden installeret et kølesystem i frøhvælvets nye tunnel.

Alene på arbejdspladsen

Tim Hoff-Lund Sørensen har fulgt konstruktionen tæt. Her fik han allerede som praktikant sat sine ingeniørkompetencer på prøve og fik brug for alt, hvad han havde lært i Sisimiut. De øvrige medarbejdere fra Geofrost var nemlig rejst hjem – og så var Tim alene med permafrosten.

Efter to dage opdagede han en utæthed og arbejdede 14 timer i træk med at stoppe hullet med de materialer, der nu var til rådighed.

- Både i Grønland og på Svalbard er der meget begrænsede ressourcer til rådighed. Derfor lærer man at være ressourcestærk på de ting, man har. Vi forstår at løse problemer på en lidt kreativ måde. Jeg har ofte gjort brug af materialer og ressourcer på måder, som de ikke normalt bliver brugt, siger Tim Hoff-Lund Sørensen.

Efter praktikperioden blev Tim ansat som projektingeniør i Geofrost – og det har forsinket hans studie.

Forsinket studie

- Mit studie er lidt forsinket, men min afsluttende opgave er direkte relateret til mit arbejde for Geofrost. Opgaven handler om, hvordan ler opfører sig ved kunstig nedfrysning. Det vil nemlig mindske risikoen for komplikationer, når kunstig nedfrysning bruges under anlægsdrift, fortæller den ingeniørstuderende, der nu er bosat i Oslo sammen med kæresten. 

- Jeg kommer oprindeligt fra Hørsholm, men kom til Sisimiut, hvor jeg i halvandet år tog de første tre semestre på Arktisk Teknologi-uddannelsen. Udover Sisimiut er det også blevet til en tur til Qaanaaq, hvor han opholdt sig i syv uger.

Arktisk Teknologi-studerende fra Sisimiut er med til at udbygge og vedligeholde frøhvælvet på Svalbard
Privat

- Jeg deltog i en række geotekniske undersøgelser og boringer, der skulle kaste lys over nogle af byens udfordringer med frosten som sætningsskader på huse, manglende vand om vinteren og anlæggelse af havn.

Efter studierne i Grønland valgte Tim at tage et semester på UNIS, universitetet i Longyearbyen, så miljøet var ikke helt ukendt for ham, da han begyndte på praktikken hos Geofrost.

Store forskelle

Selv om klimaet i Grønland og på Svalbard er ens, er der også store forskelle:

- Der er stort set ingen lokal kultur på Svalbard, og i Longyearbyen handler det mest om kul, turisme og universitetet. Befolkningen på Svalbard er på gennemrejse, og en almindelig borger som bliver der længe, bliver der i højst fire år. Det mest almindelige er mellem 6-12 måneder. Gennem de næsten 16 måneder jeg boede på Svalbard, mødte jeg mange interessante mennesker og fik mange venner. Men de, som var der, fra jeg kom, til jeg tog afsted, kan tælles på en hånd. 

- Grønland er mere hjemligt. Der er kultur og en lokal befolkning. Der er frihed til at bruge og nyde naturen. Der er helt andre forholdsregler, og sikkerheden er i mange tilfælde på eget ansvar. 

- Hvis jeg skulle bosætte mig i enten Sisimiut eller Longyearbyen, ville jeg helt sikkert vælge Sisimiut! Der kender jeg folk, og jeg ved, at jeg også vil kende folk der om fem år eller ti år, siger Tm Hoff-Lund Sørensen, der også er kritisk over for turistinvasionen på Svalbard:

- Jeg føler Svalbard handler for meget om turisme. Miljøet er relativt skrøbeligt, så jeg mener, at det ikke er bæredygtigt at have turisme så langt mod nord. De miljømæssige omkostninger er for høje.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER